Kosmoramas temanummer om Valdemar Psilander består af 7 artikler, forfattet af et internationalt forskerteam der eftersporer Psilanders verdensomspændende, men alt for korte karriere: Den 6. marts 1917 blev Psilander fundet død på sit hotelværelse bare 32 år gammel.
Lisbeth Richter Larsen lægger ud med den introducerende artikel om Valdemar Psilander – hans kometkarriere, stjernestatus og Nordisk Films storhedstid i 1910'erne:
Fra Nordisk i Valby går turen til Rio de Janeiros varmere himmelstrøg, hvor den urbane elite tog det erotiske danske stumfilmdrama til sig i den antagelse, at i det kolde nord måtte man holde varmen med lidenskabelige filmkys. Rielle Navitsky har fulgt Psilanders spor i Rio i artiklen:
At ikke bare det nordiske filmkys, men også sproget kunne være vanskeligt at forstå, fremgår af, at Psilander i Brasilien lejlighedsvist gik under navnet ’Wuppschlander’. Russerne, derimod, omdøbte helt bevidst Psilander til ’Garrison’. Hvordan det gik for sig fortæller Lauri Piispa i sin artikel:
Fra Rios ‘Wuppschlander’ og Ruslands ‘Garrison’ går turen videre til journalist-ikonet Viggo Cavlings roman ”Lydia”, hvor en skuespiller med det påfaldende navn ‘Drulander’ optræder. Carl Th. Dreyer skrev Cavlings roman om til filmmanus, og Psilander spillede med, men filmen gik siden tabt. Hvordan man rekonstruerer en tabt film på baggrund af dokumentationsmateriale, og hvordan Dreyer forholdt sig til antisemitismen i Cavlings roman, skriver Casper Tybjerg om i:
Dokumentationsmateriale, særligt biografannoncer, danner også basis for Outi Hupaniitus kortlægning af Psilanders karriere i Finland. Hupaniitu tager blandt andet bestik af det stjernesystem, der voksede frem i 1910’erne, hvor filmselskaberne begyndte at markedsføre film med skuespillernes navne:
Men ingen god Psilander-film uden et passende Psilander-manus. Fra Helsinki går turen tilbage til Nordisk Film i Valby, hvor selskabets skriverkarle og -kvinder skræddersyede manuskripter specielt til Psilander. Det har Stephan Michael Schröder set nærmere på i:
De allerstørste stjerner dør unge på karrierens tinde. Og så sætter mytomanien ind. I Psilanders tilfælde spekulerede man i, om han døde af et hjertetilfælde, syfilis, selvmord eller ligefrem blev myrdet. Isak Thorsen fortæller om de mange versioner af Psilanders død i artiklen:
Dette nummer af Kosmorama er gæsteredigeret af Julie K. Allen, professor ved Brigham Young University, Utah.
God fornøjelse med læsningen.