"Når jeg sætter mig ned for at skrive en filmanmeldelse, sørger jeg for intet øjeblik at glemme, at det er idioter, jeg skriver for”. Sådan lød de første ord i det første Kosmorama, som blev udgivet af Det Danske Filmmuseum i oktober 1954.
Citatet blev tilskrevet en unavngiven københavnsk anmelder for at motivere, at der var brug for et tidsskrift for filmentusiaster, som ikke regnede læserne for idioter. ”Der er brug for os”, lød overskriften. Og så fulgte en række artikler, der beskrev, analyserede og ikke mindst søgte at legitimere filmen som kunstart. Åbningsartiklen var forfattet af ingen ringere end Asta Nielsen.
Her, næsten 60 år senere, mener Det Danske Filminstitut stadig, der er brug for Kosmorama. Vi mener, der er brug for et akademisk filmtidsskrift, som baserer sig på filmforskning. Derfor flytter vi nu Danmarks ældste filmtidsskrift fra papiret og bibliotekshylderne over på det globale net.
Den digitale form giver en række muligheder: Siden 1954 har hundredvis af indsigtsfulde skribenter bidraget med flere hyldemeter af artikler. Dem vil vi løbende digitalisere og offentliggøre. Så fremtidens Kosmorama bliver også en portal til fortidens omfangsrige bagkatalog, der hidtil kun har været tilgængeligt i samlet form fra hylderne på landets biblioteker. Artiklerne vil være søgbare og forsynet med ny metadata, således at det digitale Kosmorama i de kommende år vil udvikle sig til en veritabel database med filmartikler fra seks årtier. Her kan man gå på opdagelse ad de stier, de valgte søgeord åbner op.
Så vidt fortidens meriter. Hvad fremtiden angår, så fortsætter vi med at publicere nye artikler om film og filmkultur. Ikke som hidtil i form af temanumre, der udkommer hvert halvår. Den form hører den analoge tidsalder til. Læsningen af web-artikler med henvisninger til relaterede artikler og emner indbyder ikke til den serielle læseform, et temanummer i bogform er skabt til. Så fremover publicerer vi løbende nye artikler om allehånde emner, mens bagkataloget offentliggøres. Sammenhænge og læsemønstre overlader vi trygt til vore læsere at skabe – parolen er den samme som i 1954: vi regner Jer ikke for idioter. Og vi vil også i fremtiden bestræbe os på at være kloge, hellere end aktuelle og letfordøjelige. De nye artikler kommer i to formater: fagfællebedømte forskningsartikler og ikke-fagfællebedømte artikler af mere formidlende karakter. Det vil fremgå af artiklerne, om der er tale om det ene eller det andet.
En anden mulighed, den digitale form frister med, er indlejringen af filmklip i artiklerne. Hvem har ikke slidt sig gennem sidelange beskrivelser af scener og sekvenser, som man med et museklik på en player bare kunne se? Og dermed få hurtigt og bedre syn for sagen. Fremover eksperimenterer vi med denne form for formidling i visse, men ikke alle, nytilkomne artikler. Processen er arbejdskrævende, og kun en afprøvning kan vise, om formen fungerer.
Hidtil er Kosmorama udkommet på dansk. Nettet er globalt og det samme gælder interessen for dansk filmkultur. Rundt om i verden studeres dansk film og kultur ved talrige universiteters Scandinavian Studies centre. Forskere og undervisere ved disse centre taler og skriver ofte dansk, norsk, svensk eller en charmerende blanding af det hele. Men det gør deres studerende ikke altid. Vi vil gerne række den internationale interesse for dansk film og kultur en udstrakt hånd. Vi vil også gerne lade imødekommenheden omfatte skandinavisk film og kultur. Derfor vil man i fremtiden kunne læse artikler på svensk, norsk og engelsk i Kosmorama – noget vi ikke havde vovet, hvis ikke nettet lettede opgaven betragteligt for den, der ikke lige er stiv i norsk bokmål. Igen: et hurtigt klik på musen, og oversættelsen af en drilsk vending er i hus. Som en særlig service har vi i dette åbningsnummer valgt at oversætte de engelsksprogede artikler til dansk.
I mange år blev Kosmorama udgivet i et formaliseret samarbejde mellem Afdeling for Film & Medievidenskab ved Københavns Universitet og DFI. Vi takker de redaktører fra KU, som i årenes løb har lagt utallige timer i at indhente, redigere og finpudse de artikler, vi i dag ligger inde med. Det er et betydeligt bidrag til dansk filmkultur, vi nu kan nyttiggøre og fortsætte gennem web-formidling. Det digitale Kosmorama står DFI for. Men samarbejdet med forskere fra Københavns og landets øvrige universiteter fortsætter naturligvis ufortrødent. Og vi betragter det også som vores opgave at udbrede kendskabet til de aktiviteter, der foregår i forskningsmiljøet omkring os. Derfor har vi oprettet et forskerforum på Kosmoramas website. Her kan forskere oplyse om forelæsninger, seminarer, workshops, nye publikationer eller lignende tiltag og aktiviteter. Vi håber dette forum vil blive en arena for livlig aktivitet og planlægger selv at bruge det til at fortælle om de forskningsrelaterede aktiviteter, DFI udfører og kan tilbyde.
Velkommen til det ny Kosmorama.
Lars-Martin Sørensen, ph.d.
Forskningsleder og ansvarshavende redaktør
Det Danske Filminstitut