Tillykke til alle læsere, fra Vendsyssel til Venezuela!
I denne uge er det 60 år siden, det første Kosmorama udkom. Så vi fejrer os selv og dermed vores læsere i dette nummer og foretager to tilbageblik:
Med tidligere redaktør Dan Nissen i førersædet begiver artiklen Kosmorama gennem 60 år: Fra kampskrift for filmkunst til formidlet forskning sig på en tidsrejse gennem Kosmoramas lange liv med fokus på, hvordan forskellige redaktioner i de forløbne årtier har præget bladet.
Såvidt de ’gode gamle dage’, hvor Kosmorama udkom på tryk. Men fødselaren er ikke bare 60 år gammel, men også genfødt som webtidsskrift for halvandet år siden. Så vi griber lejligheden til på den korte bane at gøre status over, hvordan livet i den fagre nye internetverden former Danmarks ældste filmtidsskrift.
Filmklip og dokumentation: en udbygget læseoplevelse
Vi ser to hovedtræk tegne sig stadig mere tydeligt for hvert nummer, vi sender ud på det verdensomspændende net. Det faktum, at bladet udgår fra DFI og er på
nettet, forsøger vi efter bedste evne at udnytte. Vi er så tæt på DFI’s dokumentationssamlinger, på billedarkivet og filmarkivet, at vi skulle være nogle skarn, hvis ikke vi brugte det aktivt, når nu webpublikation giver uanede muligheder for at supplere artikeltekster med både filmklip og baggrundsdokumentation, som vi har lige ved hånden. Så hvor en typisk artikel før bestod af 5-8000 ord og en håndfuld billeder, er det en noget mere udbygget læseoplevelse, vi nu tilbyder. Ikke kun fordi vi lægger filmklip i artiklerne. Se eksempelvis Isak Thorsens artikel "Vi maatte passe paa" - Selvcensur og selvregulering in Nordisk Films Kompagnis produktion, hvor vi har indlejret lovteksten om statsinstitutionen Dansk Kulturfilm, hvis virke analyseres i artiklen. Her gør vi en primærkilde tilgængelig i en sekundærkilde, og det mener vi tilføjer både tranparens og merværdi for den læser, der virkelig vil vide meget. Og visse af de artikler, vi har publiceret gennem det sidste års tid, har mere karakter af miniwebsites end artikler i gammeldags forstand.
Synergi på DFI: læs, oplev, se film
På den måde har Kosmorama bevæget sig både frem og tilbage. Frem imod en moderne, webbaseret formidlingsform. Og tilbage til den periode, Dan Nissen beskriver i sin artikel, hvor der var tydelig synergi mellem bladets indhold og det faktum, at det var Det Danske Filmmuseum – i dag DFI – der stod som udgiver. Vi bruger bladet til mere aktivt end før at knytte an til de filmkulturelle tiltag, der finder sted i Filmhuset. Det sker i en stadig udveksling mellem Kosmoramaredaktionen og husets øvrige redaktioner og afdelinger. Når vi eksempelvis publicerer Urban Gads flugtberetning fra Berlin ved 1. Verdenskrigs udbrud, så arrangerer Cinematekets programredaktion, at Jørgen Leth læser Gads verbalt velsvungne beretning op under et Golden Days-arrangement i Filmhuset. Og hvor den synergi måske kunne mistænkes for at indsnævre Kosmoramas aktionsradius til kun at dække Gothersgade og omliggende kvarterer, så viser den løbende web-statistik, at det modsatte faktisk er tilfældet. For, ja, det er en ren tilståelsessag: også vi benytter de Big Brother-metoder, netbaseringen giver mulighed for. Så vi ved måske ikke helt præcis, hvor du bor, kære læser, ikke på gadenavn og -nummer. Men vi ved til gengæld præcis, hvor mange læsere fra hvor mange lande, der klikker sig ind på Kosmorama. Og vi kan bryste os med, at den dyre ed, vi svor om at blive internationale i Kosmorama.orgs første nyhedsbrev, er indfriet.
Interessen for dansk film og filmhistorie er global
I dag læses Kosmorama nok stadig overvejende i Danmark. Men statistikprogrammet fortæller også, at eksempelvis Urban Gad-nummeret faktisk blev kaldt frem på flere skærme i USA end i Danmark. Nummeret udkom kun på dansk, og det giver en indikation af, at vores mål om at betjene skandinavistik-forskere i udlandet er nået. Også læsere fra de øvrige skandinaviske lande samt tyske, franske og britiske læsere udgør en stor og væsentlig del af vores brugere. Det understreger, hvad vi fra starten har ageret efter: at nettet er globalt, at interessen for film og filmen selv er det samme, og at det derfor – for os at se – ikke giver meget mening at tænke i at positionere bladet i en snæver national sammenhæng. Klikstatistikken taler sit tydelige sprog: Kosmorama læses i både Vendsyssel, Washington og Venezuela. Og det er vi stolte over og glade for. Til vores eneste venezuelanske læser skal herfra lyde en venlig opfordring: fortæl din familie og venner om os, vi har lidt tyndt besat på de kanter!
Tematiske forskningspublikationer på bedding
Det skal ikke skorte på en fremtidsvision på falderebet: vi arbejder på at styrke forskningstyngden i visse udsendinger. Nogle Kosmorama-artikler har gennem bladets levetid haft mere karakter af forskning end forskningsformidling, og fagfællebedømmelse er noget, vi opererede med allerede i det trykte Kosmoramas sidste leveår. Men inden for det næste års tid publicerer vi forskningsartikler, som er resultatet af to forskellige internationale netværksprojekter:
I årets sidste måned udkommer en række artikler om kropssprog i de levende billeder. Det er et emne, der ikke er skrevet mange akademiske linjer om, så her indtager vi nyt territorium i et relativt ubeskrevet forskningsfelt. Artiklerne er resultatet af det arbejde, et flerårigt internationalt netværk af filmforskere har stået for, arrangeret i et samarbejde mellem Afdeling for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet og DFI.
Til næste år publicerer vi en lignende stribe artikler af internationale forskere tilknyttet netværket The Newsreel Network, der afholdt konference i Filmhuset i foråret. Her er det ugerevymedieringen af Suez-krisen, der er fokus på.
Der bliver tale om artikler på engelsk, artikler som først er diskuteret grundigt ved de respektive netværksmøder, siden fagfællebedømt af eksterne eksperter. Og det er en ny måde at producere Kosmorama-artikler på, som vi håber at bruge mere i fremtiden. Vi er nemlig ikke kede af, at det er lykkedes at få forskere fra adskillige lande til at publicere deres forskningsresultater på Kosmorama.org
Og hermed er bolden givet op til de næste 60 år. Vi glæder os til at arbejde med Kosmorama i bare en del af dem.
2. oktober 2014 | Lars-Martin Sørensen
Kildeangivelse
Sørensen. Lars-Martin (2014): Kosmorama som webtidsskrift. Kosmorama #257 (www.kosmorama.org).