I efteråret 1967 introduceredes et nyt fag ved Københavns Universitet. Filmens æstetik og historie, hed det, og lektor Marguerite Engberg, der mere eller mindre con amore havde interesseret sig for dansk stumfilm, var eneste lærer i en treårig prøveperiode.
I første omgang kunne man kun læse film som et toårigt bifag, og Carl Nørrested og jeg tilhørte det første hold på 6-7 personer, der tog eksamen i sommeren 1969. Det var lidt af et eksperiment at gøre filmen til genstand for akademiske studier, og blandt familie og venner stødte man på hovedrystende forbløffelse over, at noget så frivolt som film kunne gøres til genstand for seriøse studier. ”Går I så i biografen??”, blev der ofte spurgt, og ja, det gjorde vi unægteligt.
Vi nåede også at opleve en anden Carl, nemlig Carl Th. Dreyer, ved hans sidste offentlige fremtræden i februar 1968 på Det Danske Filmmuseum (som Cinemateket hed dengang), mindre end en måned før hans død. Unge Carl stillede flere spørgsmål til den gamle mester, hvilket dog ikke resulterede i særlig interessante svar, men det siger noget om Carls sans for den filmhistoriske detalje.
Unge Carl
Carl boede i forældrenes villa i Nordvest-kvarteret, tæt ved Utterslev Mose. Carls mor var datter af selveste Fyrtårnet (fra hvem Carl havde både sit fornavn og mellemnavnet Schenstrøm), Carls far var biografelektriker og havde installeret en fuldt funktionsduelig biograf i kælderen. Og her, i Mose Bio som den blev kaldt, tilbragte Carl og jeg i de år de fleste af døgnets sene timer.
Når man besøgte Carl, hilste man først på forældrene, to tunge skikkelser i den mørke stue, inden man gik ned i kælderen, hvor vi så floder af 16 mm-film. Det var før nettet, det var før dvd, det var før VHS, så filmnørders hovedproblem var at få adgang til filmene. Man så selvfølgelig alt væsentligt i det almindelige biografrepertoire, men holdt især øje med ældre film, der dukkede op i sommermånedernes repriser eller midnatsforestillinger, og man missede aldrig en film på Filmmuseet. Men det var ikke nok. Vi gik med en konstant hunger efter at se klassikere og sjældne film.
Carl havde et særligt talent for på sin egen stilfærdige måde at skabe kontakter og kunne altid låne film, 16 mm-film fra Filmmuseet, fra diverse ambassader og kulturinstitutioner, og vi arbejdede os støt gennem det hele. Et år så vi over 1000 film, korte og lange. Når det var stumfilm, lod vi båndoptageren køre en gang buldrende senromantik over højtaleren. Bruckner passede faktisk godt til Murnaus Faust.
Det var i disse år, Carl for alvor begyndte at opbygge sin encyklopædiske viden om film. Han fik med årene et uhyre detaljeret kendskab til næsten alle afkroge af filmhistorien, og jeg vil gætte på, at han på det tidspunkt var den dansker, der havde set flest film. Hans brede orientering fremgår også af hans mange artikler. Han har skrevet om så forskellige filmkunstnere som Georges Méliès, Alice O’Fredericks, Ingmar Bergman, Powell & Pressburger, Béla Tarr og Amos Gitai og havde nøje indblik i dansk filmpolitik.
1984. Carl Nørrested som amerikansk turist. Filmen Wonderful Copenhagen" (Jenö Farkas). Plakat: Simon Bang, Bigita Faber.
Carl blev magister i filmvidenskab i 1974 (med et speciale om hvordan 30’ernes depression afspejlede sig i den samtidige amerikanske film). Han lavede også, med Kaare Schmidt som medforfatter, en tidlig afhandling om Den Danske Filmskole samt var researcher og medforfatter på Kaare Schmidts afhandling om Jens Jørgen Thorsen og hans kontroversielle planer om en Jesusfilm, Thorsen for folket(1978, upubliceret); Carl skrev siden selv en kortfattet fremstilling af sagen, ”Den store happening” (i Dansk film 1972-97, 1997).
En tid havde han et særligt job, idet han tekstede pornofilm. 70’erne var jo pornogenrens store epoke i danske biografer, og selv om det meste var støn og suk, så var der faktisk også dialog. Filmfaget ved Københavns Universitet holdt til i et mindre kontorhus, der lå i baggården til Saga biografen på Vesterbrogade, og her stod også et udtjent klippebord, som ingen brugte. Altså bortset fra Carl, der her sørgede for adækvate oversættelser på sikker akademisk grund.
I 1977 flyttede Filmvidenskab, sammen med hele det humanistiske fakultet, til nye lokaliteter på Amager, og nogenlunde samtidig blev Carl tilknyttet faget som undervisningsassistent og senere ekstern lektor (også en undervisningsstilling), selv om undervisning i virkeligheden ikke var noget, han var rigtig glad for. Carl var historiker, det teoretiske holdt han sig på afstand af. Han var forsker, først og fremmest grundforsker. Han ledte i arkivalier, i gamle udklip og sjældne programmer. Det var detaljerne mere end de store linjer, der havde hans interesse.
Undergrund og grundforskning
Carl havde selvsagt filmkunstneriske drømme, og han efterlader sig en lille række kortfilm. Der var regulære dokumentarfilm (som portrætfilmen R. Broby Johansen fra 1981, Fodrejsen 2001 om dansk films situation ved årtusindskiftet og Af jord er du kommet (2007) fra Mols), men også nogle eksperimentelle kortfilm. Den første var Codans bølge (1985), stumper af et tidligt forsøg på en fiktionsfilm; efterfølgende redigerede han optagelserne, satte skrift henover billederne, en slags filmisk palimpsest. Et temmelig aparte værk i dansk film, unægtelig, men Carl var jo heller ikke helt almindelig.
Fodrejsen 2001 - her Poul Nesgaard set gennem Carl Nørresteds optik.
Og det var karakteristisk, at han i særlig grad interesserede sig for film, som ikke ret mange andre interesserede sig for. Jo mere obskurt det var, des større var den entusiasme, hvormed han kastede sig over researchen. Det blev blandt andet til bogen Eksperimentalfilm i Danmark 1942-83 (i samarbejde med Helge Krarup, Borgen 1986), et hovedværk på sit område, i 2000 fulgt op med Det definitive afslag: Film og video om, med og af danske billedkunstnere (også med Krarup som medforfatter).
Carl var en af initiativtagerne bag Trekanten, landets første videogalleri stiftet af Svend Thomsen i 1984, beliggende på Vesterbro på hjørnet af Viktoriagade og Abel Cathrines gade i et nedlagt værtshus. Det lukkede i 2001, men havde forinden skiftet navn til Off Off. Og selvfølgelig måtte Carl drages af noget, der hed Off Off. Her lavede Carl en række videointerviews med avantgardekunstnere som Werner Nekes, Marcel Odenbach, Joe Jones, Marina Abramovic, Dick Higgins og Ulay.
I 1992, under sin korte ansættelse på Statens Museum for Kunst, var han initiativtager til en museumsbiograf, der netop kunne præsentere eksperimentalfilm, ofte med rødder i billedkunstmiljøet snarere end filmmiljøet, og han stod også i 2008, sammen med Dan Nissen, bag Cinematekets dvd-udgivelse af Danske eksperimentalfilmklassikere 1942-1958, som desværre måtte trækkes tilbage, da et uafklaret rettighedsspørgsmål dukkede op. Carl var jo ikke den eneste excentriker i dét univers.
Alt det, der var underground, havde Carls interesse. Det var det, han gerne ville grave sig ned i. Men han påtog sig også at udforske den mere officielle film, nemlig de statslige kortfilm, som heller aldrig havde fået den store opmærksomhed, når filmhistorien skrives, men som gennem årtier havde en vigtig meningsdannende funktion. Med støtte fra Forskningsrådet udarbejdede han først en registrant, Statens Kortfilm: Register over danske statslige kortfilm indtil 1980 (sammen med Micha Fabjančič, 1984), siden den monumentale Kortfilmen og staten (sammen med Christian Alsted, 1987). Det er grundforskning, som samler myriader af detaljer og informationer om et vigtigt hjørne af den danske filmkultur.
Grønland – og de brune kladdehæfter
I de senere år var han optaget af Grønlandsfilm. Tilbage i 80’erne havde han lavet et større upubliceret manus, Film om Grønland: hjemmestyret. Nu blev det til en Kosmorama-artikel, der i lettere udvidet form udgør den tosprogede bog Grønlandsfilm: De første 100 år/Greenland on film – The first 100 Years.
Carl var historiker, men han så også alle de nye film, mødte op til alle presseforestillinger, selv om han ikke længere anmeldte. Bagefter gjorde han notater i sine brune kladdehæfter. Lige præcis hvad det var, Carl skrev i hæfterne, ligger stadig hen i det uvisse, men de over 400 hæfter vil indgå i Det Kongelige Biblioteks samlinger, og en dag vil forskningen utvivlsomt øse af denne guldgrube, hvis ellers Carls ikke specielt letlæselige håndskrift kan tydes.
Carl kunne undertiden gribes af en vis bitterhed over karrierens modgang. Det var svært at finde ansættelser, hvor hans forskningstalent kunne udnyttes, og han var ikke meget for at påtage sig mere rutinemæssigt arbejde. Det spidsede til i en slags livskrise i 1992, af Carl kaldet ”det værste år i mit liv.” Hans ansættelse ved universitetet var sluttet i 1990, og hans kortvarige tilknytning til Statens Museum for Kunst ophørte i 1992. I dette annus horribilis lavede han to kortfilm på Filmværkstedet, dels den sørgmuntre novellefilm 2400 NV om en ensom mand, der deler postnummer og måske også andre omstændigheder med instruktøren, dels I sin afmagt møder Rembrandt Sch., der som udgangspunkt var en dokumentar om en skiltemaler fra Kødbyen, kaldet Rembrandt, hvilket dog blev overskygget af instruktøren Sch. (= Schenstrøm) og hans livskrise, hans dæmoner og fjendebilleder.
Skiltemaler Rembrandt fra Kødbyen, optaget i Carls annus horribilis 1992.
Måske havde filmene virkelig den tilstræbte ’psykoterapeutiske funktion’, for Carl fandt sig efterhånden igen til rette i tilværelsen og fortsatte som flittig freelance filmforsker. Han var altid generøs med sine forskningsresultater, delte gerne de indsigter og materialer, han havde fundet, med andre. Og selv om en ond og uretfærdig verden kunne vække hans vrede, tog han ofte også tingenes tilstand til efterretning med humor og sagtmodig accept.
Carl holdt af at dyrke sin have i villaen i Nordvest, som han havde arvet efter forældrene, og han nåede, inden kræften tog ham, både at besøge Grønland og faktisk også, på forskellig vis, at få anerkendelse for sin store indsats i filmens tjeneste.
AF: PETER SCHEPELERN / LEKTOR / INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING / KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bibliografi
Carl Nørresteds væsentligste artikler, som ikke er blandt de scannede Kosmorama-bidrag:
1969. ”Vesterbrotrilogien”, Die Asta, dec. 1969, nr. 9.
1970. ”Vesterbrotrilogien II”, Die Asta, feb. 1970, nr. 10.
1974. Amerikanske samtidige spillefilms forholden sig til depressionen (perioden 1929-39). Upubliceret universitetsspeciale.
1974. Den Danske Filmskoles historie: rapport om en epoke. (S. m. Kaare Schmidt). Den Danske Filmskole, 59 s.
1974. ”Hitlerbølgens forudsætninger”, Kosmorama 120.
1978. Thorsen for folket, upubliceret manuskript. (Medforf. og researcher; hovedforf. Kaare Schmidt).
1978. ”Den tidlige Bergman og hans baggrund”, Kosmorama 137.
1979. ”Socialdemokratiske propagandafilm i fiktionsform 1928-51”, Sekvens Filmvidenskabelig årbog1979. C.A. Reitzel.
1982. Film om Grønland: hjemmestyret, 1982, upubliceret, manus, 428 s.
1984. Statens Kortfilm: Register over danske statslige kortfilm indtil 1980. (S. m. Micha Fabjancic). C.A. Reitzel, 160 s.
1985. ”Har dansk film en fremtid?”, Sekvens 1985: Filmvidenskabelig årbog – Om dansk film. Københavns Universitet. (S. m. Kaare Schmidt).
1986. Eksperimentalfilm i Danmark 1942-83. S. m. Helge Krarup. Borgen, 183 s.
1986. Videoarkæologi (S.m. flere andre), 2 bd. illustreret, Sekvens særrække 1986.
1987. Kortfilmen og staten, (S. m. Christian Alsted). Eventus, 719 s.
1989. ”Det lange møde”, Kosmorama 188.
1991. ”Over de nordiske grænser”, Kosmorama 198.
1993. ”Filmen og maleriet: samspillet mellem film og billedkunst i filmens barndom”, Kunstmuseets Årsskrift 1993, SMK.
1994. ”Glemte kontinuitetsfaktorer i tysk film,” Kosmorama 207.
1996. ”Fy og Bi”, Kosmorama 215.
1996. ”Alice O’Fredericks", Kosmorama 216.
1996. ”Mellem stumfilm og lydfilm – overgangsfænomener”, Kosmorama 217.
1996. ”Emanuel Gregers”, Kosmorama 218.
1997. ”Den store happening” (i Dansk film 1972-97, 1997, red. Jesper Andersen, Ib Bondebjerg, Peter Schepelern). Rosinante.
1998. “COBRA og eksperimentalfilmen”, Billedkunst, nr. 1.
1998. "Post-festum – et essay om dogmefilm”, Øjeblikket, nr. 36/37.
2000. Det definitive afslag: Film og video om, med og af danske billedkunstnere. (S. m. Helge Krarup). North, 120 s.
2001. ”Trekanten og Off Off”, Pist Protta, nr. 49.
2003. ”Blandt eskimoer, eventyrere og etnografer”, Kosmorama 232, s. 68-98.
2011. ”The Drakabygget Films” (Expect Anything, Fear Nothing, Nebula, 2011).
2012. Grønlandsfilm: De første 100 år/Greenland on film – The first 100 Years. North, 119 s.
Kildeangivelse: Schepelern, Peter (2014): I filmens tjeneste: Carl Nørrested 1943-2014. Kosmorama #255 (www.kosmorama.org).