Amos Gitai

Israelsk film har aldrig rigtigt kunne gøre sig gældende. Den har kun opnået gennemslagskraft på de internationale festivaler, når den besad en stor portion selvkritik. Effektiv kritik nåede først igennem den statslige censur i 1990’erne. Det blev påfaldende via den sprøjtende produktive geniale instruktør Amos Gitai som hæmningsløst blander fiktion og dokumentarisme