I anledning af festivalen Images of the Middle East retter Kosmorama denne gang lyskeglen mod syd og øst.

Turen begynder i det land, hvor også den mellemøstlige film har sin vugge - i Egypten. Viola Shafik fortæller historien om en megaindustris uventede opståen ved Nilens bred i 1920’erne og 30’erne og egyptisk films efterfølgende helt centrale rolle som eksponent for en selvstændig arabisk kulturproduktion i Mellemøsten. Ehab Galal supplerer med en artikel om religionens rolle i egyptisk film.

Fra Egypten til Israel. I sin artikel om israelsk films udvikling siden staten Israels grundlæggelse i 1948 fokuserer Nitzan Ben-Shaul ikke på den historiske konflikt med palæstinenserne, men på de interne spændinger mellem forskellige grupper af jøder. Og Carl Nørrested tegner et portræt af israelsk films mest markante og kontroversielle instruktør, Amos Gitai, hvis skepsis over for det nationalistiske projekt er kommet til udtryk i en lang række film om et Israel i krise.

At filmkunsten i Mellemøsten er et vigtigt redskab til national selvransagelse, fremgår også af Khaled Ramadans artikel om den eksperimenterende dokumentar- og videokunst-scene, der har fået et markant løft med udbredelsen af digitalt udstyr. Og Rasha Salti sætter den nationale syriske filmkunst i mellemøsthistorisk perspektiv - hun peger bl.a. på, hvordan den arabiske verdens Palæstina-traume fortsat er med til at sparke liv i filmsproget på flere niveauer...

Læs hele introduktionen