Raoul Walsh – en gudbenådet fortæller

Nogle bestemte Hollywood-instruktører har altid fascineret mig i særlig grad. Det er de veteraner, der blev født samtidig med filmens fremkomst, som allerede var i gang med at lave film under 1. verdenskrig og som vel at mærke fortsatte støt hermed, så deres seneste værker endnu var at se omkring 1960, da jeg selv for alvor begyndte at gå i biografen. Der er ikke mange af dem. John Ford skal naturligvis nævnes først og fremmest, men dertil kommer en håndfuld instruktører, man ikke plejer at henregne til den store, seriøse filmkunst, men hvis værker anerkendes som dygtig, begavet og vital underholdning. Det er solide professionelle som Henry King, Allan Dwan, Michael Curtiz og King Vidor. Særlig typisk er endvidere Raoul Walsh, der var aktiv i Hollywood fra filmbyens grundlæggelse og som instruerede sin sidste film som 77-årig i 1964.

Ebbe Villadsen

Hent PDF