#289: Dreyer, Vredens Dag og Gertrud

'Gertrud' (Carl Th. Dreyer, DK, 1964).
01.10.2025. To artikler af Peter Aurdal-Lawrence om to vidt forskellige film af Carl Th. Dreyer, nemlig 'Vredens Dag' og 'Gertrud'.

#289: Dreyer, Vredens Dag og Gertrud

Peter Aurdal-Lawrence fra Cambridge Universitet har været på research i Dreyer-arkivet, og det er der kommet to artikler ud af: én om Dreyers sidste og vanskeligst tilgængelige film, Gertrud (1964), og én om hans mest fremkommelige film, Vredens Dag (1943). Tilsammen giver de et indtryk af spændvidden i Dreyers værk – fra det umiddelbart gribende til det intellektuelt udfordrende. 


I Aesthetics and Politics in Carl Th. Dreyer’s Day of Wrath analyserer Aurdal-Lawrence primært Dreyers allegori over kirkens tyranni under inkvisitionen:

I artiklen om Gertrud er det Dreyers brug af symbolske genstande, og hvad de tilfører betydningsdannelsen, der er i fokus:

God fornøjelse med de to artikler.


Jubilæumsvisning, Palads den 5/10 2025

Du skal ære din Hustru (Carl Th. Dreyer, DK, 1925). Plakat: Kurt Wenzel
Plakat: Kurt Wenzel.

Søndag den 5. oktober er det 100 år siden Carl Th. Dreyers internationale gennembrudsfilm, Du skal ære din Hustru, havde premiere i Palads Teatret i København.

I Palads bliver jubilæet markeret med en særlig visning søndag aften, hvor Messiaen Quartet Copenhagen opfører ny musik til filmen, komponeret på baggrund af de værker, der blev spillet ved premieren i 1925.