De sidste måltider

i en af Bunuels store – og mest berømte – film, spiller måltidet en central rolle. Det er parafrasen over Leonardo da Vincis nadverbillede i 'Viridiana', hvor flokken af halte tiggere og burleske landstrygere trænger ind i den store pragtbygning og selv sætter et måltid i scene, som både er en genoplivelse af den oprindelige nadver omkring Jesus og en grum parodi på den borgerliggørelse af nadverritualet som da Vincis billede og communion symboliserer.