Eneren i dansk film

Sjældent har en dansk filmpremiere været imødeset med så store forventninger og været genstand for så megen omtale som Carl Th. Dreyers 'Ordet'. Denne interesse er forståelig, da det drejer sig om en af filmens største nulevende personligheder, der efter 12 års forløb påny træder frem for det danske publikum med et kunstnerisk arbejde. Da der ydermere er tale om en filmatisering af et af Kaj Munks dramer, mente man at kunne spænde forventningerne højt. For hvad man end mener om Munk, så kommer man ikke uden om, at han var begavet med et usædvanligt dramatisk talent. Når man sluttelig erindrer, at Dreyer med forkærlighed synes at have beskæftiget sig med temaer af et vist religiøst tilsnit, forekommer konstellationen Dreyer-Munk umiddelbart at være ideel. Begge er enere. Begge ynder at arbejde i den "store" stil. Alt syntes således at være lagt op i et usædvanligt plan.