Hvad er cinéma-vérité?

Fra det 19. århundrede har det 20. arvet smagen for realismen i kunsten. Balzac, Flaubert, Zola og siden Dos Passos og Steinbeck har været blandt de første, der gik ind for en social virkelighed. En tendens inden for filmen lige siden dens første dage er heller aldrig ophørt, en tendens til at betragte vor tilværelse, til at frembære vidnesbyrd om vor tid sideløbende med underholdningsfilmens trang til eskapisme og diverteren. Det viser sig også, at alle forløberne for cinéma vérité har været uafhængige, friskytter, der altid har levet i udkanten af det, der skulle blive vor tids største underholdningsindustri.