Axel Madsen
Det er et vanskeligt arbejde at vurdere de mennesker, hvis film vi ser. Det at lave film kan ofte forekomme at være en skræmmende række af levende begravelser, for tidlige fødsler og hasarderede opstandelser. Næppe har vi prist Antonioni, førend han afskrives, fordi han har for mange tics. Næppe har vi talt vildt begejstret om 'Hiroshima, min elskede', førend vi hilser Resnais’ seneste film med bekvemme, vidende grin, mens vi samtidig »opdager« så inkompetente professionelle som Phil Karlson og Mauro Bolognini. I vore vokskabinetter flytter vi rundt med vore statuer med en overfladiskhed, der kun røber vor usikkerhed.
Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev og få besked i din indbakke når der er nye udgivelser på Kosmorama.org.
Subscribe to our newsletter and stay updated: