Filmen og romanen

Den problemstilling, der ligger gemt i overskriften, har været aktuel siden først i tyverne. Alle de filmteoretikere, der har hævdet filmens kunstneriske selvstændighed, har forsøgt at afgrænse filmen fra romanens – og teatrets – kunst. At emnet ikke er uddebatteret, ser man bl. a. af dønningerne efter professor Løgstrups ligeså velmente som forfejlede angreb på filmen. Der må gives svar på tiltale, når det nu hævdes, at vi der går i biografen med glæde og til tider – til tider – med berigelse, nu pludselig igen bør føle os ikke så lidt pubertetsprægede og besmittede.