Rejsefilm-plager

Takket være en akavet helligdagslovgivning gives der som bekendt her i landet tidspunkter, på hvilke det røde lys er tændt for film fra det almindelige repertoire, medens der på de samme tider er fri bane for blandt andet de såkaldte rejsefilm. Det er ofte og med fuld ret blevet påpeget, hvor fattig på konsekvens og logik denne sondring er; den går groft sagt ud fra, at kunst må rationeres, medens der altid kan blive tid til det, der foregiver at være oplysning og belæring – kvaliteten tager man ikke i betragtning.