Det søgende øje

For mange år siden, da filmen kæmpede for sin kunstneriske frihed og uafhængighed, lå det den endnu unge kunstarts tilhængere stærkt på sinde at demonstrere filmens særpræg og selvstændighed. Den var ikke, hævdede vi, en afart af teatret, selvom mange blev ved med at påstå det. Den var ikke ukunstnerisk, fordi den var fotografi – selvom mange af billedkunstens kloge overlegent fremturede med dette postulat. I vor iver efter at holde de andre, protegerende kunstarter på afstand, gravede vi en teoretisk grøft mellem film og teater, som blev ikke så lidt større end den burde være! Sådan går det, når man står lidt usikkert på egne ben og derfor har umådeligt travlt med at vise, at man kan.