Et andet øje

Theodor Christensen er en meget personlig skribent, der undertiden ægger til modsigelse. Heldigvis. Man har nu og da bebrejdet 'Kosmorama', at det yder for stort spillerum for det personlige, som man har kaldt det "private", det "sekteriske" og det "prætentiøse". Man har set skævt til, at tidsskriftet tillader jeg-formen, som er helt legitim i f.eks. engelsk kritik, men som let vækker irritation herhjemme: mon den, der bruger den, går rundt og tror, at han "er noget"?