Mellem stumfilm og lydfilm - overgangsfænomener

Instruktører mellem stum- og lydfilm er sjældent behandlet i dansk filmhistorie. Marguerite Engberg og Ron Mottram sætter deres grænser hhv. 1914 og 1919. Kau og Dinnesen ser ret bredt på en sammenhængende produktionshistorie med vægt på biografledet. Kun instruktøren A.W. Sandberg har opnået omfattende monografier (af Harald Engberg og Knud Overs, begge 1944). De daværende instruktørers reaktion på fremkomsten af lyd, adskiller sig stort set ikke fra kollegaerne på kontinentet. Først en udbredt skepsis og derpå omstilling til hjemmemarkedet. George Schnéevoigt er undtagelsen, der bekræfter regelen. Skønt han kæmper for en internationalisme selv med lyden, slutter han som alle andre i Europa med inkarnationen af hjemmemarkedet.

Carl Nørrested

Hent PDF