Kim Foss
I krigsårene var Veit Harlan tysk films vigtigste og populæreste instruktør. Mens Det Tredje Rige langsomt gik i opløsning fandt befolkningen trøst i hans ekstreme melodramaer, der i deres religiøse symbolik nærmest havde karakter af mysteriespil - godt krydret med hjemstavnsideologi og dødslængsel. I modsætning til de vulgære propaganda-film lavet under nazismen, tematiserer og forherliger Veit Harlans såkaldte upolitiske film grundlæggende, ur-nazistiske dyder draperet i en historie og et formsprog, der ikke umiddelbart skilter med nogen propagandistisk hensigt.
Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev og få besked i din indbakke når der er nye udgivelser på Kosmorama.org.
Subscribe to our newsletter and stay updated: