Tiden, rejsen og døden

I sine film har Bernardo Bertolucci ofte beskæftiget sig med mennesker i indre eller ydre eksil, med hjemløshed, desillusionering og mere eller mindre desperate forsøg på at sprænge de grænser, der er sat for mennesker, med tidens og kroppens, livets begrænsning, som den mest definitive. Han har derfor fundet et egnet materiale i amerikanerens Poul Bowles roman fra 1949, ’The Sheltering Sky’. Filmen følger med de nødvendige forkortelser og omstruktureringer nøje romanens ydre og indre forløb.

Susanne Fabricius

Hent PDF