Disse prægtige mænd på deres flyvende heste

At skulle skrive om stumfilmens cowboys på et par sider er naturligvis en lidt utilfredsstillende opgave, men da den gamle redaktør kom med forslaget, må man jo tage udfordringen op. Med risiko for at dette vil blive noget af en stereotyp opremsning af forlængst glemte navne på mænd med store hatte, djævleblændte ryttere og stålsatte viljer, er dette på den anden side muligheden for at gi’ de gamle drenge et par ord med på vejen. Måske vil de i deres himmel nikke anerkendende til en dansk buff's forsøg på at mindes de gode gamle westerndage, hvor vore forfædre sad på kanten af biografsæderne og gnavede billetten i stykker af spænding over disse dumdristige ryttere, som jog henover de hvide lærreder verden over i film fremstillet som underholdning – i stribevis – javel, men i modsætning til senere 'voksne’ westerns uden at pretendere noget andet end ACTION.

Janus Barfoed

Hent PDF

Subscribe to our newsletter and stay updated: