Portræt: Stellan Skarsgård

Der er de skuespillere, der helst spiller på deres eget ansigt, deres egen personlighed: Dem om hvem det (med en lidt for smart floskel) siges, at de hellere reagerer end agerer. Og så er der de andre, forvandlings-skuespillerne: Dem der hver gang må have et nyt ydre billede at forholde sig til, om de nu skal skabe det med sminke, med dialekt eller noget ganske tredje. Og den almindelige tommelfinger-regel er så den, der siger, at de første – personligheds-skuespillerne – er bedst på film, de andre – forvandlings-skuespillerne – bedst på teatret. Dér, heldigvis, kommer Stellan Skarsgård ind i billedet og ødelægger det hele.