Pigen med hårsløjfen

Søren Kragh Jacobsen har lidt svært ved at få sendt sin titelperson Emma ud i verden i sin nye film 'Skyggen af Emma'. Lidt for demonstrativt bliver der stillet skarpt på den lyttende Emma i billedets forgrund, mens de stenrige forældre og deres venner i baggrunden taler om bortførelsen af Charles Lindberghs barn. Tiden er 1932, og Emmas selvoptagne og følelseskolde mor har netop erklæret, at det må være frygteligt at miste det, man holder allermest af. Men at være elsket er ikke netop det, Emma har oplevet mest i sit 12-årige liv; tværtimod er hun et inderligt overflødigt barn. Og både som protest herimod og for at vinde forældrenes kærlighed, får hun den idé, som den hurtige indzooming demonstrerer: at forsvinde ved at lade som om hun er blevet bortført.

Anne Jerslev

Hent PDF

Subscribe to our newsletter and stay updated: