Schlöndorffs Proust-filmatisering

Det er indlysende, men man ville være unfair over for Volker Schlondorff, hvis man ikke i en omtale af hans 'Un amour de Swann' begyndte med at slå fast, at ingen Proust-filmatisering kan tænkes at blive tilfredsstillende som Proust-filmatisering. Den eneste mulighed en instruktør kunne have for at overføre noget af det, der for alvor tæller i Prousts værk, ville være blandt sit mediums udtryksmidler at finde ækvivalenter. Disse ville imidlertid uundgåeligt blive så særprægede, og så lidet proustske, at filmen måske nok i en vag forstand kunne gælde for at være en Proust-film, men ikke, med mindre man gjorde definitionen meningsløst rummelig, for at være en Proust-filmatisering.