Verden er Leth – 2

Da denne artikels forfatter så mærkelige film i TV som barn, troede han det var forfærdelig symbolsk og blev straks nervøs. Som det imidlertid vil være fremgået, handler meget moderne kunst om, at den ikke gør noget. 1965 var jeg ti år gammel og kunne udenfor fare – hvis jeg ellers havde været klogere – have kigget mig gennem 'Se frem til en tryg tid', for her skal man angiveligt overhovedet ikke have noget med hjem. I sin iver efter at nedbryde al fisefomem fiktionsautoritet opbyder filmen alle sine kræfter for at være overbelyst og ufaglært og primitiv, og hvis en eller anden tossegod kritiker alligevel i sin tid har fundet noget »vedkommende« heri, har Leth sikkert ladet endnu mere som ingenting.