Ebbe Iversen
Selv med opbydelsen af al sin trang til at kategorisere har man vanskeligt ved at finde klare fællestræk, dominerende tendenser eller iøjnefaldende omrids af nye udviklingslinier i det seneste års ungarske filmproduktion. Både genremæssigt, tematisk og stilistisk er indtrykket alt andet end homogent, men nogen frodig mangfoldighed kan man i denne omgang næppe heller tale om. Ungarsk film synes at befinde sig i en lidt usikker overgangsfase, hvor visse temaer forekommer udspillede, og hvor diverse nye muligheder tøvende afprøves, endnu uden nogen form for »ny bølge« eller noget normsættende hovedværk som resultat.