Akira Kurosawa – humanist uden illusioner

Bag Akira Kurosawas første japanske film i ti år befinder sig stærke ambitioner. 'Kagemusha - krigerens skygge' ønsker at gengive japansk film dens tabte internationale prestige og dermed skubbe den ud af kommercialismens dynd og ind i et mere glorværdigt årti, den vil skildre voldsomme og skelsættende begivenheder i Japans historie, og den vil være et moralsk-psykologisk udsagn, som tematisk tager tråde op fra instruktørens tidligere hovedværker. Resultatet er blevet en film, der som al stor kunst ikke afslører hele sin dybde og styrke med det samme, men som skal opleves flere gange og vokser derved. Man kunne sammenligne 'Kagemusha' med Beethovens vældigste symfonier, Eroica og Den Niende, for Kurosawas film rummer den samme kraft i udtrykket, de samme spændinger mellem voldsomhed og ro, mellem heroisme og tragedie, og den samme skønhed. 'Kagemusha' er med andre ord et mesterværk.