Mangfoldighed og enhed: Filmlæsningens dialektik

Der eksisterer faktisk en – oftest ubenyttet, men ikke desto mindre særdeles nyttig – mulighed for at løfte blikket fra bogen eller tidsskriftet, for at vende hovedet bort fra lærredet ind i mørket, for at stoppe kameraets gang midt i optagelsen og i et kort sekund give sig hen til tingenes næsten psykosomatiske mangfoldighed, til det store, befriende overblik. Alle rationalitetens og kategoriseringens ringmuskler slappes, der bliver fuldkomment stille og åndedrættets rytme bliver pludselig dybere, når man for en stund opgiver den stædigt holdte angst, opdragelse, omstændelige studeringer og uomgængelige økonomiske og materielle vilkår har rendyrket i de fleste af os for at se tingenes, virkelighedens komplicerede totalitet i øjnene.