Peter Schepelern
Den traditionelle branche-reaktion på en films succes er på en eller anden måde at søge at gentage succes’en, lave filmen én gang til. Der kan være tale om en efterligning, et plagiat-som undertiden ligefrem kan resultere i dannelsen af en genre eller en sub-genre – eller der kan være tale om en gentagelse, som fortæller en lignende historie om de samme personer, evt. en fortsættelse af den oprindelige historie, altså en såkaldt sequel.