Franske film og franske traditioner

En uges tid før Grand-biografernes franske filmuge skulle begynde, underrettede jeg en bekendt om den forestående begivenhed. »Nå«, sagde han, der er en flittig biografgænger, »men jeg må tilstå, at fransk film interesserer mig ikke.« Nu viste det sig ganske vist, at han ikke ville stå ved en så kategorisk formulering, men han fandt det dog ikke betænkeligt at bruge udtrykket »fransk film« som begreb – »de fleste ved, hvad jeg mener «, hævdede han. Måske: jeg kender en dame, der ser alle de franske film, som importeres, under henvisning til, at »der jo dog er noget særligt ved franske film«.

Albert Wiinblad

Hent PDF