Hopla om guldkalven

At gå i biografen er naturligvis noget, man beslutter sig til hver for sig. Det, man oplever derinde, er også noget, hver især oplever. Og det er ikke engang det samme hver gang. At gå i biografen er på flere måder en individuel handling. Men den har (som tingene er i dag) også noget socialt eller kollektivt over sig. Man vælger at udsætte sig for en bestemt type oplevelse i og med, at man vælger en film efter sin smag. Men man vælger også at gøre det sammen med en masse andre mennesker i et stort, mørkt rum. Og dét, som sker derinde, er betydeligt mere (og mere dunkelt) end dét, hver især oplever oppe på det lysende lærred. At gå i biografen er faktisk en rituel handling, hvis man ved sådan én forstår en handling, hvis indhold alt i alt er mere end summen af det, de enkelte oplever, og hvis man mener, dette »mere« skyldes oplevelsen i fællesskab.