Esben Høilund Carlsen – teknik en nødvendig basis

Da Esben Højlund Carlsens film 'Nitten røde roser' fik premiere i 1974, blev der sat en slags milepæl i ny dansk filmhistorie. Ingen, og heller ikke instruktøren selv, vil betegne filmatiseringen af Torben Nielsens blodige hævnhistorie som et kunstværk af vældigt format. Men med 'Nitten røde roser' blev det eftertrykkeligt demonstreret, at man kan hente et stort og bredt publikum i biografen til andet end folkekomedier, og dermed blev filmen det første solide fundament under den bro, som danske instruktører siden har søgt at bygge over tressernes ulyksalige kløft mellem den fladpandede »folkelige« film og den ambitiøse, men ofte også amatøragtige film for de udvalgte få.

Ebbe Iversen

Hent PDF