Viscontis drømmekonge

»Ved sin natkult, sin forbandelse af dagen, karakteriserer »Tristan« sig som et romantisk og med al romantisk tænken og følen dybt forbundet værk (...). Natten er al romantiks hjemstavn og domæne, dens opdagelse, altid har den spillet den ud mod dagens forfængelige indbildning – sensibilitetens domæne mod fornuften. Jeg glemmer ikke, hvilket indtryk det gjorde på mig, da jeg første gang besøgte Linderhof, den syge og sygeligt skønhedssøgende Kong Ludwigs slot, og i de indre rums dimensioner fandt netop denne nattens præponderans udtrykt«.