Samtale med Francesco Rosi

Francesco Rosis tilbagevenden efter flere års tavshed med filmen 'Ingenmandsland' (Uomini contra) bygger på en i Italien meget kendt, længe omstridt og i adskillige borgerlige samfundslag stadig kontroversiel, krigslitterær klassiker – Emilio Lussus selvbiografiske 'Un anno sull’altipiano'. Med udgangspunkt i Lussus intuitive og poetiske – snarere end ideologiske – klassekampsperspektiv på den første verdenskrig som en ujævn konfrontation mellem en borgerlig og en proletarisk kultur genoptager Rosis nye film kontakten med de oprindelige sider af hans instruktørvirksomhed – sider, som filmindustrien en overgang syntes at være godt på vej til at udslette: hans analytiske, kritiske realisme og stærke sociale engagement. Det vil sige egenskaber, som for Lussu-filmatiseringens vedkommende har resulteret i en spillefilm om krigen, i hvilken tematikken rækker langt videre og stikker meget dybere end den rent humanistiske protest.