Medielære: der er én guddom, TV, og McLuhan er dens profet

Den skinbarlige McLuhan går igen, forlyder det. Og så må der jo reageres. Men egentlig skulle man have troet, der ikke længere var behov for at mane mcluhanismens spøgelse i jorden. I alt fald kunne man have troet, når man har gjort sit for at berette om dette fænomen, mens det var frisk, og kort efter har oversat den tykkeste og mindst oversættelige af McLuhans opuser, således at danske læsere ikke skulle slæbe rundt med andenhånds forestillinger om sagen, men kunne lege med fra starten – og få dillen overstået, mens tid var.