Registrant: Danske historiske dramatiseringer på film og tv i perioden 1900-2016

I 2017 lancerer Kulturstyrelsen historieformidlingsprojektet 'Historier om Danmark' i samarbejde med Nationalmuseet og DR. Gamle dage har gennem hele filmhistorien været godt stof på film. Men hvordan fordeler historiske spillefilm og TV-produktioner sig på historiske perioder? Denne registrant giver et overblik til glæde og gavn for enhver, der gerne vil vide, hvor mange gange og under hvilke titler eksempelvis vikingetiden er blevet dramatiseret på film og TV.

Introduktion

Kildeangivelse

Kindtler-Nielsen, Bue (2017): Registrant: Danske historiske dramatiseringer på film og TV i perioden 1900-2016. Kosmorama #266 (www.kosmorama.org).

Denne registrant blev udarbejdet i forbindelse med mit speciale i Historie og Medievidenskab: Modtagelsen af danske historiske film og TV-serier i perioden 1945-84 (2016). Specialet undersøger den dramatiserede historie som selvstændig genre i dansk film og TV.

Udover enkelte nedslag, især fokuseret omkring Matador og besættelsesfilmene, er både historisk fiktion og dramatiseret Danmarkshistorie relativt begrænset behandlet i dansk film- og TV-forskning. Udviklingen indenfor genren i Danmark er f.eks. aldrig tidligere blevet klarlagt for en længere periode, og for at sikre et overblik blev udarbejdelsen af en registrant derfor en nødvendighed.

Registranten, som nu udgives i Kosmorama, er en bearbejdet udgave af min oprindelige registrant, som er blevet ændret, udvidet og forbedret på flere parametre og omskrevet for at skabe et værktøj, som kan anvendes til videre forskning eller undervisningsbrug.

Det skal understreges, at hvor den kategoriserede viden om danske film er forholdsvis stærk, ikke mindst i kraft af Det Danske Filminstituts Filmdatabase på dfi.dk, er den samme viden om danske TV-produktioner væsentligt svagere. Af denne grund er der en relativt lav fejlmargin på filmdelen i registranten, hvorimod TV-delens uden tvivl er højere. Dette er primært i forhold til eventuelt manglende titler, da de enten ikke vil være fundet i det opsamlende arbejde eller ikke har været mulige at bekræfte som historiske.

Specialet findes til udlån på Det Danske Filminstituts bibliotek.

At definere en titel som historisk

En historisk titel i registranten er defineret som: et stykke dramatiseret film eller TV, hvor en betydelig del af handlingen foregår i en tydelig historisk fortid. Hermed adskiller de historiske produktioner sig fra størstedelen af de danskproducerede film- og TV-titler, som snarere foregår i hvad man kunne kalde en uspecificeret

nutid, hvor der ikke er klare elementer, som fastlægger overfor den samtidige tilskuer, at titlen skildrer fortidige hændelser. At en film skal foregå i en tydelig historisk fortid indebærer, at fortidsrammen skal være åbenlys for den almene tilskuer. Det betyder ikke, at den almene tilskuer nødvendigvis skal kunne afkode præcis, hvilken historisk periode der skildres, blot at titlen på den ene eller den anden måde skildrer fortiden. En åbningstekst om, at titlen foregår i et specifikt historisk årstal, kunne være et eksempel på en sådan åbenlys historisk ramme, hvorimod en film ikke bliver historisk, bare fordi en scene f.eks. har en kalender af ældre dato i baggrunden. Oftest bliver en titels historiske ramme dog tydeliggjort igennem mange forskellige elementer, så som kostumer, scenografi, teknologi og handling, og for langt størstedelen af titlerne i denne registrant har vurderingen været forholdsvis ligetil.

Det bør nævnes, at en titel godt kan foregå et fiktivt sted og stadig ses som historisk, så længe titlen umiddelbart udspiller sig indenfor en historisk ramme. Selvom Matador (1978-82) foregår i den fiktive by Korsbæk, er serien stadig historisk, da det klart fremgår, at den samtidig skildrer livet i datidens Danmark. Derimod er fantasy-titler som f.eks. Skammerens datter (2015) ikke inkluderet i registranten, da disse ikke kan siges at befinde sig indenfor en egentlig historisk periode. Endvidere skal en titel ikke nødvendigvis give udtryk for en realistisk historisk skildring, før den kan ses som historisk og inkluderes i registranten. Overnaturlige eller tydeligt kunstneriske elementer afskriver ikke en titel fra at være historisk, så længe denne stadig foregår i en historisk fortid. Selvom tilskueren til f.eks. Lars von Triers Dogville (2003) naturligvis vil være fuldt bevidst om, at byerne i 1930’ernes USA ikke bestod af kridtstreger, skildrer filmen stadig tydeligt en historisk periode på mange andre parametre, så som plot, beklædning og miljø, og må derfor ses som en historisk skildring.

Dokumentarfilm er ikke inkluderet i registranten, og såkaldte doku-dramaer er kun inkluderet, hvis de indeholder længere passager af dramatiseret skuespil. Det bør også nævnes, at historiske opsætninger fra DR’s TV-teater er inkluderet i registranten, så længe disse er lavet separat til TV. Optagelser af en opsætning på f.eks. Det Kongelige Teater med publikum er ikke inkluderet i registranten, da disse ikke er skabt specifikt til TV.

De mest udfordrende titler har været dem, hvor der springes i tid, så ikke hele handlingen foregår i en historisk fortid. Disse titler er inkluderet i registranten, hvis minimum 25 procent af den samlede spilletid foregår i en tydelig historisk fortid. Filmen Den opvakte jomfru (1950) omhandler f.eks. en kvinde fra 1520, som ved et uheld bliver frosset ned i 430 år og bliver tøet op igen i nutidens Danmark. På trods af at udgangspunktet må ses som historisk, er denne film ikke inkluderet i registranten, da selve fortidsskildringen fra 1520 kun varer omkring 5 minutter af filmens samlede spilletid. I Den magiske juleæske (2016) derimod foregår handlingen dels på et børnehjem i 1930’erne og dels i en eventyrlig juleverden. Her foregår ca. 30 minutter ud af filmens i alt 81 minutter på børnehjemmet, og titlen er derfor inkluderet. I forhold til titler, det ikke har været muligt at fremskaffe, er den historiske vurdering baseret på omtale, især igennem samtidige anmeldelser og PR-materiale. Brug af film- og TV-faglige bøger, artikler, opslagsværker, databaser eller direkte kontakt med producenten, har også været nødvendigt i nogle tilfælde.

At definere en titel som dansk

I denne registrant er en titel dansk, hvis mindst to ud af tre af de følgende elementer er til stede:

1) Instruktøren er dansk.
2) En eller flere hovedroller er besat af danske skuespillere.
3) Mindst et af produktionsselskaberne og/eller finansieringsselskaberne er danske.

Her skal en dansk instruktør/skuespiller forstås som en person med mindst én dansk forældre, og et dansk selskab, som et selskab, der er grundlagt i Danmark. Dette er bevidst en forholdsvis inkluderende definition, som indebærer, at enkelte store internationale produktioner som f.eks. Åndernes hus (1993), der er instrueret af Bille August og modtog støtte fra Det Danske Filminstitut, også optræder i registranten, selvom den danske del af sådan en produktion, ikke kan siges at have været dominerende.

Det skal samtidig nævnes, at selvom registranten kun inkluderer titler, der er defineret som danske produktioner, er der en ikke ubetydelig mængde af disse, som ikke skildrer dansk historie, dvs. hverken foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer. Disse er stadig inkluderet i registranten, men optræder i den samlede oversigt i kursiv.

Periodisk inddeling

De udvalgte titler er inddelt efter, hvilke historiske perioder de skildrer. For titler som inkluderer årstal, specifikke begivenheder eller historiske personligheder i deres skildring, er denne vurdering forholdsvis ligetil. Da mange titler ikke indeholder disse elementer, må periodiseringen dog ofte ses som en vurderingssag. Denne vurdering er baseret på både æstetiske og konkrete elementer, f.eks. anvendt tøj og teknologi samt generelle politiske og økonomiske elementer, der kan tjene som pejlemærker for den skildrede periode. Med hensyn til filmatiseringer af f.eks. bøger og teaterstykker har viden om det oprindelige forlægs periodisering også været benyttet. På samme måde som ved den historiske definition har det også i nogle tilfælde været nødvendigt at ty til samtidig omtale, PR-materiale, opslagsværker og databaser for at sikre en præcis periodisk inddeling.

Titlerne er fordelt på 9 forskellige historiske perioder. Perioderne tager udgangspunkt i overordnede danske historiske forhold, kombineret med den historiske udvikling i Europa. Med hensyn til titler, som udspiller sig over flere perioder, vil alle skildrede perioder blive inkluderet i oversigten. Her er intet krav om, at en vis procentdel af spilletiden skal foregå i den pågældende historiske periode.

Registrantens opdeling

Registranten omfatter alle danske historiske film- og TV-produktioner, som enten er blevet vist i biografer i Danmark eller på nationalt dansk TV i perioden 1900-2016. For at give det bedst mulige overblik er registranten inddelt i årtier. Hvert årti starter med en oversigt, hvor titlerne er fordelt på de perioder, de skildrer. De to kolonner viser det samlede antal titler indenfor den pågældende periode for henholdsvis biograffilm og TV, og tallet i parentes angiver det antal titler, som skildrer dansk historie.

Som understreget ovenfor er det desuden muligt for en titel at foregå indenfor flere historiske perioder, og det vil derfor forekomme, at det samlede antal titler i et årti, er mindre end det samlede antal skildrede perioder.

Selve gennemgangen af titlerne i hvert årti er så vidt muligt opdelt kronologisk og angivet med danske titler. Selvom præcise udgivelsesdatoer ikke fremgår af registranten, er titlerne også inddelt kronologisk indenfor hvert år, så en titel, der udkom eller blev sendt i TV i f.eks. april, optræder før en titel, der udkom eller blev sendt i maj. Hver titel har desuden tilknyttet en kort redegørende tekst. Her er der lagt vægt på at give en hurtig forståelse af, hvilken genre titlen befinder sig inden for samt en nærmere bestemmelse af, hvilke historiske perioder der skildres. Det vil også fremgå, hvis en titel bygger på et litterært forlæg eller skildrer virkelige historiske personer eller begivenheder.

Danske historiske dramatiseringer på film og TV i perioden 1900-2016

  • Perioden 1900–1909

  • Perioden 1910–1919

  • Perioden 1920–1929

  • Perioden 1930–1939

  • Perioden 1940–1949

  • Perioden 1950–1959

  • Perioden 1960–1969

  • Perioden 1970–1979

  • Perioden 1980–1989

  • Perioden 1990–1999

  • Perioden 2000–2009

  • Perioden 2010–2016

  • Hele perioden 1900–2016


 

1900–1909

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1900-09 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Drama fra Riddertiden (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Drama, som foregår omkring 1300-1400-tallet.

Vikingeblod (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Vikingetid. Skildrer kampen mellem to rivaliserende vikingefamilier.

Der var engang (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Den første filmatisering af Holger Drachmanns skuespil. Et eventyr, som umiddelbart foregår i 1500-1600-tallet.

Flugten fra Seraillet (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Genfortolkning af Wolfgang Amadeus Mozarts opera “Bortførelsen fra Seraillet”.

Kameliadamen (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Alexander Dumas’ roman, som foregår i midten af 1800-tallet.

Hjortens Flugt (1907). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Film byggende på Christian Winthers skuespil. Foregår på Erik af Pommerns tid og indeholder mange eventyrlige elementer.

Angelo, Tyran fra Padua (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Drama efter Victor Hugos skuespil. Foregår i 1500-tallets Italien.

Feens Rose (1907). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Eventyrfilm om en rose, der får folk til at danse. Foregår umiddelbart i 1700-tallet.

Fyrtøjet (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af H.C. Andersens eventyr. Foregår umiddelbart i 1600-1700-tallet.

Lykkens Galoscher (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af H.C. Andersens eventyr. Foregår umiddelbart i 1600-1700-tallet.

Ridderen af Randers Bro (1907). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Drama om den danske nationalhelt Niels Ebbesen, som dræbte den kullede greve under den kongeløse tid i starten af 1300-tallet.

Rosen (1907). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Kærlighedsdrama, som foregår i Rokokoperioden omkring midten af 1700-tallet.

Dansen på Koldinghus (1908). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Kærlighedsdrama baseret på sagnet om Christine Rosenkrans, der bliver tvunget til at danse sig ihjel på Koldinghus i 1558.

Jeppe paa Bjerget (1908). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af Ludvig Holbergs komedie.

Feltherrens Hævn (1908). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Krigsfilm, som foregår i Middelalderen.

Othello (1908). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance.Filmatisering af Shakespeares berømte skuespil, som foregår i 1500-1600-tallet.

Svend Dyrings Hus (1908). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Filmatisering af Henrik Hertz’ skuespil af samme navn.

Et Folkesagn (1908). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Eventyrfilm, som foregår i 1500-tallets Danmark og er baseret på en ballet af August Bournonville.

Hans og Trine (1908). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. En kærlighedshistorie mellem bønder. Bygger på Henrik Pontoppidans roman, der foregår i 1700-tallet.

Kaliffens Æventyr (1908). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Eventyrfilm, som foregår i Middelalderen et sted i Mellemøsten.

La Tosca (1908). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Film baseret på skuespillet af Victorien Sardou, foregår under Napoleonskrigene.

Wilhelm Tell (1909). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Filmatisering af legenden om Wilhelm Tell.

Gøngehøvdingen (1909). Instr.: Carl Alstrup. Prod.: Biorama. Periode: Renæssance. Filmatisering af sagnet om Svend Gønge, byggende på Carit Etlars roman af samme navn. Foregår under Svenskerkrigene i 1600-tallet og skildrer bl.a. stormen på København.

Den lille Hornblæser (1909). Instr.: Eduard Schnedler-Sørensen. Prod.: Th. S. Hermansen. Periode: Moderne tid. Krigsfilm, som foregår under Treårskrigen. Historien er inspireret af H.P. Holsts digt af samme navn.

De to Guldgravere (1909). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Film om to guldgravere i USA, som bliver lokket af en indianerpige.

Falkedrengen (1909). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Drama om en ung mand i Middelalderen.

Naar Djævle er paa Spil (1909). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Komedie om et munkekloster i Middelalderen.

Madame Sans Gene (1909). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af Victorien Sardous teaterstykke af samme navn. Om Catherine Hubscher, en stærk kvinde som blev hertuginde af Danzig under Napoleons regeringsperiode.

Et Budskab til Napoleon på Elba (1909). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Drama, som skildrer en gruppe unge tilhængere af Napoleon, som vil redde kejseren, efter at han er blevet forvist til Elba. Historiske personer optræder, og rammefortællingen er virkelig, men selve plottet er fiktion.


 

1910–1919

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1910-19 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Revolutionsbryllup (1910). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Film efter skuespil af Sophus Michaëlis. Foregår under Den Franske Revolution.

Kean (1910). Instr.: Holger Rasmussen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Drama baseret på stykket af Alexander Dumas. Omhandler den historiske skuespiller Edmund Kean. Den danske version har ændret i mange navne og dele af handlingen.

Elverhøj (1910). Instr.: Gunnar Helsengreen. Prod.: Fotorama. Periode: Renæssance. Filmatiseret version af Johan Ludvig Heibergs skuespil med Christian 4. i hovedrollen.

Kapergasten (1910). Instr.: Ukendt. Prod.: Fotorama. Periode: Oplysningstid. Film om Københavns bombardement i 1807, efter Johan Prægels stykke. Ingen virkelige personligheder indgår.

En Rekrut fra 64 (1910). Instr.: Urban Gad, Alexander Christian. Prod.: A/S Kinografen. Periode: Moderne tid. Nationalt krigsdrama omhandlende krigen i 1864. Bygger på en roman af oberst Peter Frederik Rist, der var tilstede under krigshandlingerne.

Himlens Straf (1910). Instr.: Vilhelm Poss-Nielsen. Prod.: Biorama. Periode: Oplysningstid. Bygger på Ludvig Holbergs komedie “Den forvandlede Brudgom”. Foregår umiddelbart i 1700-tallet.

Valdemar Sejr (1910). Instr.: Gunnar Helsengreen. Prod.: Fotorama. Periode: Middelalder. Drama med Valdemar Sejr i hovedrollen, byggende på B.S. Ingemanns historiske fortælling.

Napoleon og den lille Hornblæser (1910). Instr.: Viggo Larsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Den tredje film om Napoleon Bonaparte med Viggo Larsen i rollen som Napoleon selv.

Elverhøj (1910). Instr.: Jørgen Lund. Prod.: Biorama. Periode: Renæssance. Filmatisering af Johan Ludvig Heibergs skuespil med Christian 4. i hovedrollen. Denne udgave ligger sig tæt op af teaterversionen og har samme skuespillere.

Spionen fra Tokio (1910). Instr.: August Blom. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Spændingsfilm, som følger en amerikansk-russisk spion i Tokyo. Foregår op til udbruddet af Den russisk-japanske krig 1904-05.

Ambrosius (1910). Instr.: Gunnar Helsengreen. Prod.: Fotorama. Periode: Oplysningstid. Biografisk film byggende på Christian Molbechs skuespil om forfatter Ambrosius Stub, der levede i 1700-tallet.

Peder Tordenskjold (1910). Instr.: Ernst Munkeboe. Prod.: Continental Films Compagni. Periode: Oplysningstid. Biografisk film, som viser hele Tordenskiolds livsforløb.

Holger Danske (1910). Instr.: Eduard Schnedler-Sørensen. Prod.: Fotorama. Periode: Vikingetid. Film om den danske sagnhelt Holger Danske, der kæmpede for Karl den Store.

Skarpretterens Søn (1910). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Drama, der umiddelbart foregår i starten af Renæssancen.

Spøgelset i Gravkælderen (1910). Instr.: August Blom. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Drama, hvor en ung kvinde bliver forvekslet med et spøgelse.

En Helt fra 1864 (1911). Instr.: Gunnar Helsengreen. Prod.: Fotorama. Periode: Moderne tid. Nationalistisk krigsdrama om krigen i 1864, hvor bl.a. Christian 9. og officer Elias Ahlefeldt-Laurvig optræder. Hovedpersonen er en fiktiv ung mand.

Nonnen fra Asminderød (1911). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Middelalder. Drama om en nonne og en billedskærer i Middelalderens Danmark. Foregår umiddelbart omkring 1300-tallet.

Christian d. 4. og Forrædderen (1911). Instr.: Ubekendt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Fiktiv historie om Christian 4. og en forræder ved hans hof.

Hamlet (1911). Instr.: August Blom. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Shakespeares berømte drama, i denne fortolkning umiddelbart hensat til 1500-1600-tallet.

Forstærkningsmanden (1912). Instr.: H.O. Carlsson. Prod.: Filmfabrikken Skandinavien. Periode: Moderne tid. Skildring af episoder omkring tilbagetoget fra Dannevirke, under krigen i 1864.

Kærlighed ved Hoffet (1912). Instr.: Søren Nielsen, Jørgen Lund. Prod.: Filmfabrikken Skandinavien. Periode: Oplysningstid. Film om kærlighedsaffæren mellem Johann Friedrich Struensee og Caroline Mathilde.

Den kvindelige Spion fra Balkan (1912). Instr.: Ubekendt. Prod.: Filmfabrikken Skandinavien. Periode: Moderne tid. Stort anlagt drama, som foregår under Den russisk-tyrkiske krig fra 1877-78. Skildrer også begivenheder 20 år forinden.

Adrianopels Hemmelighed (1913). Instr.: Einer Zangenberg. Prod.: A/S Kinografen. Periode: Moderne tid. Foregår under 1. Balkankrig mellem Bulgarien og Osmannerriget. Filmen skildrer en spion fra Bulgarien, som skal finde ud af, hvordan byen kan indtages. Adrianopel var belejret fra november 1912 til marts 1913 og filmen udkom i oktober 1913.

Lille Klaus og store Klaus (1913). Instr.: Elith Reumert. Prod.: Dania Biofilm Kompagni. Periode: Moderne tid. Filmatisering af H.C. Andersens eventyr. Foregår umiddelbart i 1800-tallet.

Guldhornene (1914). Instr.: Kay van der Aa Kühle. Prod.: Filmfabrikken Danmark. Periode: Vikingetid, Renæssance, Oplysningstid. Drama byggende på Oehlenschlägers digt. Skildrer fire forskellige episoder. Fundet af det første guldhorn i 1639, fundet af det andet i 1734, tyveriet i 1802, og til sidst Vikingetiden, hvor hornene skabes med gudernes hjælp.

Diligencekusken fra San-Hilo (1914). Instr.: Ubekendt. Prod.: Filmfabrikken Danmark. Periode: Moderne tid. Western, som foregår i 1800-tallets USA.

Guld der hævner (1914). Instr.: Ubekendt. Prod.: A/S Kinografen. Periode: Moderne tid. To danske venner tager til Klondyke under guldfeberen i slutningen af 1800-tallet.

Ned med Vaabnene! (1915). Instr.: Holger-Madsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Verdens første antikrigsfilm byggende på roman af østrigeren Bertha von Suttner. Romanen foregår fra starten til slutningen af 1800-tallet og omhandler bl.a. krigen i 1864 og Den prøjsisk-østrigske krig i 1866.

Revolutionsbryllup (1915). Instr.: August Bloom. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af Sophus Michaëlis’ skuespil. Foregår i tiden efter Den Franske Revolutions første fase i 1793.

Elverhøj (1917). Instr.: Sigurd Lomholt, Aage Brandt. Prod.: Filmfabrikken Skandinavien. Periode: Renæssance. Filmudgave af Johan Ludvig Heibergs skuespil med Christian 4. i hovedrollen.

Præsidenten (1919). Instr.: Carl Th. Dreyer. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid.Carl Th. Dreyers instruktørdebut, baseret på en roman af Karl Emil Franzos. Foregår i slutningen af 1800-tallet i et ikke nærmere defineret europæisk land.


 

1920–1929

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1910-19 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Kærlighedsvalsen (1920). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Drama, der umiddelbart foregår i 1500-tallet, men også har en parallelhistorie i samtiden.

En Aftenscene (1920). Instr.: Fritz Magnussen. Prod.: Dansk Astra Film Co. Periode: Renæssance, Oplysningstid. Biografisk film efter novelle af Christian Winther, om den berømte professor ved Københavns Universitet Ole Borch. I filmen fortæller Borch om sit kærlighedsliv under Svenskerkrigene, hvilket skildres i flashbacks.

Borgslægtens Historie (1920). Instr.: Gunnar Sommerfeldt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Storfilm i to dele efter roman af Gunnar Gunnarsson. Starter i slutningen af 1800-tallet og følger en familie igennem en længere periode. Handling foregår både på Island og i Danmark.

Den flyvende Hollænder I - IV (1920). Instr.: Emanuel Gregers. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Storfilm i fire dele byggende på den berømte roman af Frederick Marryat. Foregår i midten af 1600-tallet og indeholder tydelige overnaturlige elementer.

Blade af Satans Bog (1921). Instr.: Carl Th. Dreyer. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Før-Vikingetid, Renæssance, Oplysningstid, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Dreyers store internationale gennembrud, som skildrer fire episoder i verdenshistorien, hvor djævlen forfører forskellige personer. I den første er det Jesus og Judas, den anden foregår under den spanske inkvisition i 1500-tallet, den tredje under Den Franske Revolution og den sidste under Den Finske Borgerkrig i 1918.

Vor fælles Ven (1921). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Film i to dele byggende på roman af Charles Dickens. Foregår i første halvdel af 1800-tallet.

Præsten i Vejlby (1922). Instr.: August Blom. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Foregår i 1600-tallet, hvor præsten Søren Jensen Quist bliver offer for et justitsmord. Efter Steen Steensen Blichers roman, som bygger på virkelige hændelser.

Hans gode Genius (1922). Instr.: August Blom. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Drama baseret på billedhugger Bertel Thorvaldsens tidlige liv. Navne er dog ændret, og der er digtet en del henover de begrænsede kilder.

Store Forventninger (1922). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Charles Dickens roman. Foregår fra starten til midten af 1800-tallet.

Jafet, der søger sig en Fader I - IV (1922). Instr.: Emanuel Gregers. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Storfilm i fire dele efter Frederick Marryats semi-selvbiografiske romaner “Mr. Midshipsman Easy” og “Jafet, der søger en fader”. Foregår under Napoleonskrigene.

Der var engang (1922). Instr.: Carl Th. Dreyer. Prod.: Sophus Madsen Film. Periode: Renæssance. Filmatisering af Holger Drachmanns skuespil efter H.C. Andersens eventyr “Svinedrengen”.

Heksen (1922). Instr.: Benjamin Christensen. Prod.: Svenska Biografteatern. Periode: Middelalder, Renæssance. En slags dramatiseret dokumentar, baseret på historiske kilder om hekse i bl.a. Middelalderen og Renæssancen. Økonomisk støttet af et svensk produktionsselskab, men optaget i Danmark og med danske skuespillere.

David Copperfield (1922). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Drama over Charles Dickens semi-selvbiografiske roman.

Madsalune (1923). Instr.: Emanuel Gregers. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Actionpræget drama efter roman af Carit Etlar. Omhandler en fiktiv smugler i slutningen af 1700-tallets Danmark, men inkluderer også historiske personligheder fra perioden.

Det gyldne Horn (1923). Instr.: Gunnar Robert Hansen. Prod.: Gunnar Robert Hansen. Periode: Middelalder. Kærlighedsdrama byggende på en dansk folkevise. Fokus på kvindens svære valg i en mandsdomineret verden. Tid bliver ikke fastlagt, men handlingen synes at foregå i den sene Middelalder.

Lasse Månsson fra Skaane (1923). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Kærlighedsdrama efter oberst Peter Frederik Rists roman af samme navn, som foregår under Anden Karl Gustav-krig i 1658. Personerne er opdigtede.

Lille Dorrit (1924). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Drama efter roman af Charles Dickens. Foregår i 1820’erne.

Fra Piazza del Popolo (1925). Instr.: A.W. Sandberg. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Drama henlagt til den danske kunstnerscene i Italien i 1820’erne. Handlingen springer senere frem til Danmark i 1840’erne.

Don Quixote (1926). Instr.: Lau Lauritzen Sr. Prod.: Palladium. Periode: Renæssance. Filmatisering af Miguel de Cervantes' verdensberømte roman. Foregår umiddelbart i 1500-tallet.

Grænsefolket (1927). Instr.: Eduard Schnedler-Sørensen. Prod.: Fotorama. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Drama om det sønderjyske mindretal og deres problemer med bl.a. at kæmpe på tysk side under 1. Verdenskrig. Bygger på en novelle af Hans Hartvig Seedorff Pedersen. Umiddelbart den første film, der omhandler Danmarks rolle under 1. Verdenskrig.


 

1930–1939

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1930-39 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Præsten i Vejlby (1931). Instr.: George Schnéevoigt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Fortæller historien om præsten Søren Jensen Quist, der bliver offer for et justitsmord. Efter Steen Steensen Blichers roman, som bygger på virkelige hændelser. Desuden den første danske talefilm i fuld længde.

Kirke og Orgel (1932). Instr.: George Schnéevoigt. Prod.: Nordisk Tonefilm. Periode: Moderne tid. Drama om religion, musik og kærlighed i en lille landsby i 1826.

Paustians Uhr (1932). Instr.: Ralph Christian Holm. Prod.: Fotorama. Periode: Oplysningstid. Et kærlighedsdrama, som foregår både i samtidens Aarhus, og har et paralleldrama, der udspiller sig i den Den Gamle By mellem 1780-1800.

Nøddebo Præstegaard (1934). Instr.: Peer Guldbrandsen. Prod.: Rialto Film. Periode: Moderne tid. Drama om tre studenter i 1860’ernes Danmark. Bygger på Henrik Scharlings roman.

Fredløs (1935). Instr.: George Schnéevoigt. Prod.: Nordisk Tonefilm. Periode: Moderne tid. Film om finske bønder, der bliver terroriseret af russiske herremænd i midten af 1800-tallet. Filmen er på svensk og med svenske skuespillere, men har dansk instruktør og blev produceret af Nordisk Tonefilm, som var et svensk datterselskab til Nordisk Films Kompagni og med mange danske medarbejdere.

Kongen bød (1938). Instr.: Svend Methling. Prod.: Nordisk Films Kompagni, Dansk Kulturfilm. Periode: Oplysningstid. Film om stavnsbåndets ophævelse, med bl.a. Christian 7. og Christian D.F. Reventlow. Produceret i samarbejde med det statslige selskab Dansk Kulturfilm og efterfølgende ofte vist i de danske folkeskoler.

Champagnegaloppen (1938). Instr.: George Schnéevoigt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Lystspil om Tivolis åbning med komponist H.C. Lumbye i hovedrollen. Historien er fiktiv, og Lumbye er umiddelbart den eneste historiske personlighed. Efter Paul Holck-Hofmann og Fleming Lynges skuespil.

Elverhøj (1939). Instr.: Svend Methling. Prod.: Palladium. Periode: Renæssance. Filmatisering af Johann Ludvig Heibergs skuespil med Christian 4. i hovedrollen.

Genboerne (1939). Instr.: Arne Weel. Prod.: ASA. Periode: Moderne tid. Drama efter stykke af Jens Christian Hostrup, om modsætningen mellem studenter og borgerskab i 1830’ernes Danmark.


 

1940–1949

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1940-49 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Jens Langkniv (1940). Instr.: Per Knutzon. Prod.: Cimbria Film / Fotorama. Periode: Renæssance. Biografisk lystspil om den danske “Robin Hood” Jens Langkniv, efter Jeppe Aakjærs roman af samme navn. En af de største fiaskoer i dansk filmhistorie.

I de gode gamle Dage (1940). Instr.: Johan Jacobsen. Prod.: Palladium. Periode: Renæssance. Komedie, hvor Fy og Bi på magisk vis bliver transporteret til en middelalderborg i 1500-tallets Danmark.

Sommerglæder (1940). Instr.: Svend Methling. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Komedie efter Herman Bangs novelle, som omhandler et dansk hotel omkring år 1900, hvor alting er kaos.

Sørensen og Rasmussen (1940). Instr.: Emanuel Gregers. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periodedrama: Moderne tid. Lystspil hvor Frederik 7. og Grevinde Danner er på besøg i Jylland. Bygger på et skuespil af Palle Rosenkrantz. Historiske personligheder optræder, men historien er fiktiv.

En Desertør (1940). Instr.: Arne Weel, Lau Lauritzen Jr. Prod.: ASA Film. Periode: Moderne tid. Dansk version af Léonide Moguys film “Le Deserteur“. Foregår i 1850, hvor en ung mand har dårlig samvittighed over, at han ikke har meldt sig til hæren. Han skal vælge mellem livet som soldat og kærligheden.

Jeg har elsket og levet (1940). Instr.: George Schnéevoigt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Biografisk lystspil, som skildrer komponisten C.E.F. Weyses liv i begyndelsen af 1800-tallet.

En Søndag paa Amager (1941). Instr.: Emanuel Gregers. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Om efterkommerne af de hollandske nybyggere på Amager. Foregår i midten af 1800-tallet.

Thummelumsen (1941). Instr.: Emanuel Gregers. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Indspilning af Gustav Wieds komedie, som foregår i slutningen af 1800-tallet.

Tordenskjold gaar i Land (1942). Instr.: George Schnéevoigt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Biografisk lystspil, som skildrer retssagen imod Tordenskiold i starten af 1700-tallet. Retssagen er virkelig, men mange nationalistiske elementer og en kærlighedshistorie er opdigtet omkring den.

Damen med de lyse Handsker (1942). Instr.: Benjamin Christensen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden.  Foregår under 1. Verdenskrig. Plottet omhandler en dansk ingeniør, der bliver indrulleret i et internationalt spiondrama.

Tyrannens Fald (1942). Instr.: Alice O’Fredericks, Jon Iversen. Prod.: ASA Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Genindspilning af Svend Rindoms skuespil af samme navn. Handlingen foregår i årene efter 1. Verdenskrig.

Naar Bønder elsker (1942). Instr.: Arne Weel. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Jeppe Aakjærs skuespil om liv og kærlig på den jyske hede i starten af 1900-tallet.

Erik Ejegods Pilgrimsfærd (1943). Instr.: Svend Methling. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Komedie efter Olaf Poulsens bearbejdelse af Franz og Paul von Schönthans "Der Raub der Sabinerinnen”. Handlingen foregår i en større dansk provinsby i 1888, hvor nogle indbyggere opfører et succesfuldt teaterstykke om Erik Ejegod.

Møllen (1943). Instr.: Arne Weel. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Drama, som udspiller sig i slutningen af 1800-tallet. Efter roman af Karl Gjellerup.

Vredens Dag (1943). Instr.: Carl Th. Dreyer. Prod.: Palladium. Periode: Renæssance. Film om heksebeskyldningerne imod den norske kvinde Anne Pedersdotter i 1600-tallet. Handlingen er flyttet fra Norge til Danmark. Efter Hans Wiers-Jenssens skuespil “Anne Pedersdotter”.

Drama på Slottet (1943). Instr.: Bodil Ipsen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Drama om en forbrydelse ved Christian 5.s hof, i anden halvdel af 1600-tallet. Mange historiske personligheder optræder, heriblandt Christian 5. og Justine Rosenkrantz, men plottet er fiktivt.

Panik i Familien (1945). Instr.: Alice O’Fredericks, Lau Lauritzen Jr. Prod.: ASA Film. Periode: Moderne tid. Komedie, hvor handlingen udspiller sig i 1905.

Den usynlige Hær (1945). Instr.: Johan Jacobsen. Prod.: Palladium. Periode: 2. Verdenskrig. Den første danske modstandsfilm. Kærlighedsdrama om en ung kvinde, der skal vælge mellem to mænd.

De røde Enge (1945). Instr.: Bodil Ipsen, Lau Lauritzen Jr. Prod.: ASA Film. Periode: 2. Verdenskrig. Meget populær modstandsfilm byggende på Ole Juuls roman af samme navn. Omhandler en modstandsmand, som tænker tilbage på sine handlinger, inden han skal henrettes.

Fyrtøjet (1946). Instr.: Svend Methling. Prod.: Dansk Farve- og Tegnefilm / Palladium. Periode: Oplysningstid. Tegnefilmudgave af H.C. Andersens berømte eventyr, som umiddelbart foregår i 1600-1700-tallet. Den første danske tegnefilm i spillefilmlængde og den første danske farvefilm.

Ditte Menneskebarn (1946). Instr.: Bjarne Henning-Jensen. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Indspilning af første del af Martin Andersen Nexøs roman. Foregår i starten af 1900-tallet.

Familien Swedenhielm (1947). Instr.: Lau Lauritzen Jr. Prod.: ASA Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Indspilningen af Hjalmar Bergmans skuespil. Handlingen foregår i 1920’erne.

Røverne fra Rold (1947). Instr.: Lau Lauritzen Jr. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Lystspil om den historiske røverbande i Rold Skov, der huserede i starten af 1800-tallet. Navne er lavet om, og størstedelen af handlingen er opdigtet.

Støt staar den danske Sømand (1948). Instr.: Bodil Ipsen, Lau Lauritzen Jr. Prod.: ASA Film. Periode: 2. Verdenskrig. Om et dansk skib, som beslutter sig for at sejle imod England efter at have modtaget nyheden om invasionen af Danmark. Filmen følger skibets besætning igennem hele krigen. Bygger på en krigsdagbog af Kaj Frische og indeholder desuden forskellige dokumentariske klip.

Kampen mod Uretten (1949). Instr.: Ole Palsbo. Prod.: Nordisk Films Kompagni / Dansk Kulturfilm. Periode: Moderne tid. Biografisk film om Peter Sabroes kamp for børns rettigheder i starten af 1900-tallet. Produceret i samarbejde med det statslige selskab Dansk Kulturfilm.

For Frihed og Ret (1949). Instr.: Svend Methling. Prod.: Nordisk Films Kompagni / Dansk Kulturfilm. Periode: Moderne tid. Drama om Danmarks demokratiske udvikling fra 1820 og frem til den frie forfatning i 1849. Hovedpersonen er opdigtet, men mange af tidens store personligheder, så som Orla Lehmann og D.G. Monrad optræder. Produceret i samarbejde med det statslige selskab Dansk Kulturfilm.


 

1950–1959

Oversigt over antal filmtitler fra 1950-59 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer. Historiske produktioner på TV fra 1950’erne er ikke inkluderet i registranten - se forklaring i nedenstående tekst.

 

Film

Alt dette – og Island med (1951). Instr.: Johan Jacobsen, Erik Faustman. Prod.: Flamingo Film / Sandrew-Produktion / Fotorama / Suomen Filmiteollisuus. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Internationalt lystspil om tre kongers adjudanter, der bliver forelsket i den samme kvinde. Handlinger starter i 1914, og herefter følger man kvindens datter igennem historien. Filmen er den første co-produktion mellem de nordiske lande. En instruktør fra hvert land har indspillet en episode, som foregår i det pågældende land. Den danske episode foregår under 2. Verdenskrig.

Husmandstøsen (1952). Instr.: Alice O’Fredericks. Prod.: ASA Film. Periode: Moderne tid. Bondedrama, der udspiller sig omkring år 1900. Efter Selma Lagerlöfs novelle “Tösen från Stormyrtorpet”. Nogle navne er fordansket i forhold til det svenske romanoplæg.

Kongeligt besøg (1954). Instr.: Erik Balling. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Renæssance. Historisk lystspil om arvesager og kærlighed på to herregårde. Christian 4. optræder i det sidste kvarter, men er filmens eneste historiske personlighed.

Ordet (1955). Instr.: Carl Th. Dreyer. Prod.: Palladium. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Dreyers prisbelønnede film om menneskers forhold til gud og religion, byggende på skuespillet af Kaj Munk. Handlingen foregår umiddelbart i 1920’erne eller 1930’erne.

Der kom en dag (1955). Instr.: Sven Methling. Prod.: Saga Studio. Periode: 2. Verdenskrig. Modstandsfilm, som bygger meget løst på virkelige hændelser i den danske modstandsbevægelse.

Krudt og klunker (1958). Instr.: Annelise Hovmand. Prod.: Flamingo Film. Periode: Moderne tid.Komedie om en skør københavnsk familie i 1890’erne. Efter Benjamin Jacobsens roman “Midt i en klunketid”.

Spion 503 (1958). Instr.: Jørn Jeppesen. Prod.: Dansk FIlm Co. Periode: 2. Verdenskrig. Modstandsfilm, som foregår i både Danmark og Sverige. Bygger løst på historien om Jane Horney, der blev likvideret som spion af modstandsfolk. Hun er i filmens skildring blevet omdøbt til June Harney. Filmen reklamerer med at være “øjenvidners beretninger”, bl.a. fordi filmskaberne fik hjælp fra fem modstandsfolk, der var involverede i Jane Horneys likvidering.

En fremmed banker på (1959). Instr.: Johan Jacobsen. Prod.: Flamingo Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Erotisk drama, der udspiller sig umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Foregår i 1947.

Charles’ tante (1959). Instr.: Poul Bang. Prod.: Saga Studio. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Lystspil efter skuespil af Brandon Thomas, i denne fortolkning hensat til Danmark. Foregår umiddelbart i 1920’erne.

TV

Danmarks Radio udsender de første danske TV-programmer i 1950 og begynder at sende fast ugentligt fra 1951. Herfra begynder også produktionen af teaterstykker til TV igennem det såkaldte ’Fjernsynsteater’. Fjernsyns- eller TV-teateret står for de første egentlig dramatiserede danske tv-produktioner og har umiddelbart produceret stort set al den dramatiserede historie, som skabes af DR i 1950’erne. Der produceres over 200 af disse stykker i perioden 1951-59.

Mange af TV-teatrets stykker har uden tvivl været historiske, da der ofte er tale om opsætninger af klassiske teaterstykker. Det må dog konstateres, at de trykte mediers omtale af disse stykker er meget begrænset, og billeder fra titlerne optræder kun særdeles sjældent. Da TV som medie stadig var på sit spæde stadie i størstedelen af perioden, og antallet af potentielle seere derfor forholdsvist lavt, er det ikke så overraskende, at mediernes dækning er begrænset.

Da DR i 1959 får en båndmaskine, der er i stand til at bevare forestillingerne, er langt størstedelen af produktionerne gået tabt. Dette medfører, at den søgbare viden om fjernsynsteaterets produktion i 1950’erne er meget begrænset og gør det vanskeligt at fastslå med sikkerhed, hvilke titler er historiske.

Jeg har derfor valgt ikke at inkludere historiske produktioner på TV fra 1950’erne i registranten. Selvom det har været muligt at bekræfte nogle få titler som historiske, vil inklusionen af disse i bedste fald give en ekstremt mangelfuld oversigt og i værste fald være misvisende.

For interesserede i TV-teatrets produktion i denne periode er Marguerite Engbergs En foreløbig oversigt over dansk TV-teaters historie 1951-74 (1975) samt Det Danske Filminstituts database de bedste ressourcer til at give et samlet overblik.


 

1960–1969

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1960-69 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Film

Den sidste vinter (1960). Instr.: Edvin Tiemroth, Frank Dunlop & Anker Sørensen. Prod.: Rialto Film / Minerva Film. Periode: 2. Verdenskrig. Modstandsfilm, om de allierede, som hjælper danske modstandsfolk.

Frihedens pris (1960). Instr.: Annelise Hovmand. Prod.: Flamingo Film. Periode: 2. Verdenskrig. En modstandsmand tænker tilbage på oplevelserne under besættelsen.

Sorte Shara (1961). Instr.: Sven Methling. Prod.: Merry Film. Periode: 2. Verdenskrig. Om den danske minestryger MS1, hvis besætning flygtede til Sverige under besættelsen. Navne er ændret, men begivenhederne ligger tæt op af det virkelige forløb.

Gøngehøvdingen (1961). Instr.: Annelise Hovmand. Prod.: Flamingo Film. Periode: Renæssance. Lystspil over sagnet om Svend Poulsen, der skal transportere Frederik 3.s mange rigsdaler under Torstenson-krigen. Efter Carit Etlars roman. Svend Poulsen er en virkelig historisk person, men handlingen er opdigtet.

Den kære familie (1962). Instr.: Erik Balling. Prod.: Nordisk Films Kompagni / Europa Film AB. Periode: Moderne tid. Lystspil om en københavnsk overklassefamilie omkring år 1900. Bygger på komedie af Gustav Esmann.

Svinedrengen og Prinsessen på ærten (1962). Instr.: Bent Christensen & Poul Ilsøe. Prod.: Bent Christensen Filmproduktion. Periode: Renæssance. Tegnefilmversion af de to H.C. Andersen eventyr.

Venus fra Vestø (1962). Instr.: Annelise Reenberg. Prod.: Saga Studio. Periode: 2. Verdenskrig. Drama, som foregår i de tidlige besættelsesdage. Tyskerne vil indtage øen Vestø for at bortføre en jerseyko, der bærer på afkom fra en britisk præmietyr.

Dronningens vagtmester (1963). Instr.: Johan Jacobsen. Prod.: Flamingo Film. Periode: Renæssance. Efterfølger til “Gøngehøvdingen” (1961) efter roman af Carit Etlar. Svend Poulsen og hans mænd kæmper nu i Karl Gustav-krigene. Som i forgængeren er langt størstedelen af handlingen opdigtet.

Frøken Nitouche (1963). Instr.: Annelise Reenberg. Prod.: Saga Studio. Periode: Moderne tid. Lystspil om en klosterskole i 1880’erne, hvor organisten lever et dobbeltliv som operettekomponist. Efter operette af Meilhac, Millaud og Hervé.

Paradis retur (1964). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Større historisk drama, som starter i 1928,bevæger sig op til besættelsestiden og slutter efter befrielsen.

Tine (1964). Instr.: Knud Leif Thomsen. Prod.: Rialto Film. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Herman Bangs roman om en ulykkelige kvindeskæbne i tiden omkring krigen i 1864.

De gyldne dage (1964). Instr.: Poul Erik Møller Pedersen. Prod.: Lopeja. Periode: Moderne tid. Filmdrama af og med amatørskuespillere, som foregår i sydstaterne under Den Amerikanske Borgerkrig samt flere år efter.

Sommer i Tyrol (1964). Instr.: Erik Balling. Prod.: Merry Film / Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Filmatisering af den østrigske operette “Im weissen Rössl”.

Gertrud (1965). Instr.: Carl Th. Dreyer. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Dreyers sidste film efter skuespil af Hjalmar Söderberg. Foregår i Stockholm i starten af 1900-tallet.

Halløj i himmelsengen (1965). Instr.: Erik Balling. Prod.: Nordisk Films Kompagni, Caro Film München. Periode: Moderne tid. Erotisk lystspil, der foregår i begyndelsen af 1900-tallet og bygger på det franske skuespil “Bonnes vacances”.

Sytten (1965). Instr.: Annelise Meineche. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Erotisk lystspil,som foregår i 1913 og bygger på roman af Soya. Handler om en ung mand, der har sin første oplevelse med kærlighed og erotik.

Landmandsliv (1965). Instr.: Erik Balling. Prod.: ASA Filmudlejning / Nordisk Films Kompagni. Periode: Moderne tid. Lystspil efter roman af Fritz Reuter. Skildrer det hyggelige liv i en nordtysk provins i midten af 1800-tallet.

Der var engang en krig (1966). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: 2. Verdenskrig. Ungdomsfilm, som foregår under besættelsen.

Flagermusen (1966). Instr.: Annelise Meineche. Prod.: Palladium. Periode: Moderne tid. Lystspil bygget over Johan Strauss’ operette.

Tre små piger (1966). Instr.: Ebbe Langberg. Prod.: ASA Filmudlejning / Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Lystspil efter operette af Walter Kollo. Handlingen umiddelbart hensat til slutningen af 1700-tallet.

Sult (1966). Instr.: Henning Carlsen. Prod.: Henning Carlsen Film / Studio ABC / Sandrew Film & Teater AB. Periode: Moderne tid. Nordisk co-produktion efter Knut Hamsuns roman. Viser underklassens hårde livsbetingelser i Oslo (Christiania) i 1890.

Nu stiger den! (1966). Instr.: Annelise Hovmand. Prod.: Rialto Film. Periode: Moderne tid. Biografisk lystspil om den danske opfinder og flyvepioner Jacob Ellehammer. Handlingen udspiller sig fra slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet. En meget frit fortolkende folkekomedie, som tager udgangspunkt i virkelige begivenheder.

Der var engang (1966). Instr.: John Price. Prod.: Merry Film. Periode: Renæssancen. Filmatisering af et eventyrligt skuespil af Holger Drachmann. Handlingen synes at foregå i 1500-1600-tallet.

Soya’s tagsten (1966). Instr.: Annelise Meineche. Prod.: Palladium. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Lystspil efter teaterstykke af Soya. Handler om en snerpet mand, der får en magisk tagsten i hovedet og bliver til en anden person. Foregår umiddelbart i 1920’erne ligesom det oprindelige oplæg.

Den røde kappe (1967). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: ASA Filmudlejning / Edda Film. Periode: Vikingetid. Co-produktion mellem Danmark, Sverige og Island, der fortæller kærlighedshistorien mellem Hagbard og Signe baseret på Saxos Danmarkskrønike. Foregår på Island og har et stort internationalt cast.

Elvira Madigan (1967). Instr.: Poul Erik Møller Pedersen. Prod.: Lopeja. Periode: Moderne tid. Film om Elvira Madigan, hendes svenske dragonelsker og deres tragiske kærlighedshistorie i anden halvdel af 1800-tallet. Optaget på de historisk korrekte locations med amatørskuespillere.

Dr. Glas (1968). Instr.: Mai Zetterling. Prod.: Laterna Film. Periode: Moderne tid. Drama efter roman af Hjalmar Söderberg. Foregår i starten af 1900-tallet.

Midt i en jazztid (1969). Instr.: Knud Leif Thomsen. Prod.: Saga Studio. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Ungdomsfilm, som foregår i 1930’erne.

Klabautermanden (1969). Instr.: Henning Carlsen. Prod.: Henning Carlsen Film / Team Film / Sandrew Film & Teater AB / Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Nordisk co-produktion efter roman af Aksel Sandemose. Foregår i et barskt fiskermiljø i starten af 1900-tallet.

Den gale dansker (1969). Instr.: Kirsten Stenbæk. Prod.: ASA Film Studio. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Kærlighedsdrama, der foregår i Antwerpen i årene omkring 1. Verdenskrig.

TV

Tiggeroperaen (1960). Instr.: Ole Walbom. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teateropsætning af John Gays operette.

Du skønne ungdom (1960). Instr.: Kai Wilton. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af det semibiografisk stykke “Ah Wilderness” af Eugene O’Neil. Foregår i USA i starten af 1900-tallet.

Et opgør (1960). Instr.: Hans-Henrik Krause. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter Gustav Wieds skuespil.

Den evige ægtemand (1960). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterstykke byggende på Fjodor Dostojevskijs roman af samme navn.

Champagnegaloppen (1960). Instr.: Ole Walbom. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Paul Holck Hofmann og Flemming Lynges lystspil om H.C. Lumbye og Tivoli.

Præsten i Vejlby (1960). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Renæssance. TV-teaterstykke, som foregår i 1600-tallet, hvor præsten Søren Jensen Quist bliver offer for et justitsmord. Bygger på Steen Steensen Blichers roman, som er baseret på virkelige hændelser.

Ole Lukøje (1960). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af H.C. Andersens eventyr.

Påske (1960). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter stykke af August Strindberg.

Paprika (1960) Instr.: Edvin Tiemroth & Clara Østø. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Lystspil om et optrædende ægtepar efter forlæg af Noel Coward.

Nævningen (1960). Instr.: Helge Rungwald. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Avantgardestykke af Svend Clausen og Peter Grove fra 1929, hvor hovedpersonens fantasi og ansvar bl.a. optræder som selvstændige karakterer.

Magi (1960). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret] Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Komedie efter Gilbert Keith Chesterton, som bearbejder forholdet mellem religion og magi.

Fransk uden tårer (1960). Instr.: Clara Østsø. Prod.: DR [TV-Teatret] Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Lystspil efter Terence Rattigan.

Kærlighed (1960). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Kaj Munks stykke om en præst, der ikke tror på Gud, men kan få andre til det. Foregår umiddelbart i 1920’erne eller 1930’ernes Jylland.

Sandhedens hævn (1960). Instr.: Erling Schroeder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Kærlighedsdrama efter Karen Blixen med tydelige overnaturlige elementer.

Man kan aldrig vide (1960). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater baseret på Bernard Shaws stykke “You Never Can Tell”.

Dr. Belhommes pensionat (1961). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Om Jacques Belhomme, som havde et sindssygehospital, der fungerede som tilhørssted for Frankrigs overklasse under Den Franske Revolution. Kun Belhomme optræder som virkelig historisk personlighed.

Farinelli (1961). Instr.: Holger Boland. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater i to dele, byggende på operetten om sangeren Carlo Broshi også kaldet Farinelli. Efter Johan Ludvig Heibergs bearbejdelse af det franske lystspil af samme navn. Mange historiske personer indgår, men historien er fiktion.

Aksel og Valborg (1961). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Middelalder. TV-teaterstykke af Adam Oehlenschläger. Norske og danske konger og dronninger indgår, men plottet bygger på folkeviser uden klar historisk basis.

Skærmydsler (1961). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Gustav Wieds stykke. Foregår i slutningen af 1800-tallet.

En dør må være åben eller lukket (1961). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af skuespil af Alfred de Musset.

Britannicus (1961). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid. TV-teaterudgave af Jean Racines stykke om den romerske kejser Claudius’ søn Britannicus.

Ødipus (1961). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid. TV-teaterudgave af Sofokles' klassiker.

Løgnhalsen (1961). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid.TV-teater efter stykke af Plautus. Foregår i Antikken, ligesom det oprindelige oplæg.

Helligtrekongersaften (1961). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Renæssance. TV-teaterudgave af Shakespeares stykke. Er umiddelbart sat omkring 1400-tallet.

George Dandin (1962). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Molières stykke. Om en mand, der gifter sig med en kvinde over hans egen stand.

Før Cannæe (1962). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid. TV-teater efter Kaj Munk om den romerske feltherre Fabius Maximus, som møder den fønikiske feltherre Hannibal natten inden slaget ved Cannæe. Rammefortællingen bygger på en virkelig historisk begivenhed, men selve mødet er fiktion.

Det evige spørgsmål (1962). Instr.: Torben Anton Svensen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterstykke efter Marivaux’ stykke “La Dispute”.

Mutter Courage (1962). Instr.: Hans-Henrik Krause. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Renæssance. TV-teaterudgave af Bertolt Brechts stykke, der følger en kvinde i Sverige under Trediveårskrigen.

Den ellevte juni (1962). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterstykke efter Ludvig Holbergs komedie.

Seks kammerater (1962). Instr.: Clara Østø. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig. TV-teaterstykke efter John Patricks skuespil “The Hasty Heart”. Handler om seks sårede soldater på et felthospital i Burma i slutningen af 2. Verdenskrig.

Livet er jo dejligt (1962). Instr.: Clara Østø. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af William Saroyans stykke “The Time of Your Life”.

Midsommerdrøm i fattighuset (1962). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterstykke efter oplæg af Pär Lagerkvist. Foregår på en fattiggård omkring 1930’erne, men indeholder tydeligt eventyrlige elementer. Selvom stykket oprindeligt er svensk, er der ikke noget i opsætningen, som fastlægger at vi ikke befinder os i Danmark.

Recensenten og dyret (1962). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Johan Ludvig Heibergs stykke af samme navn.

Nu vågner alle… (1962). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater efter erotisk komedie af Sean O’Casey. Foregår i Dublin i 1933.

Kvinden og soldaten (1962). Instr.: Astrid Henning-Jensen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid. TV-teaterstykke byggende på oplæg af Elaine Morgan. Foregår i Betlehem, hvor vi følger den romerske hær, som søger efter Jesusbarnet.

Skovtur på slagmarken (1963). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig. TV-teaterversion af Fernando Arrabals absurde stykke, hvor en soldats forældre kommer og besøger ham på slagmarken. Præcis hvilken krig, der er tale om, fremgår ikke, men udstyr og handling tyder på 2. Verdenskrig.

Jeppe på bjerget (1963). Instr.: Kai Wilton. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Ludvig Holbergs berømte skuespil.

En bjørn (1963). Instr.: Mogens Brix-Pedersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter Anton Tjekhovs komedie.

Paladsrevolution (1963). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid.TV-teater byggende på skuespil af Sven Clausen om Struenseeaffæren.

Skyggen af en helt (1963). Instr.: Hans-Henrik Krause. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Sean O’Caseys skuespil, som foregår under Den Irske Uafhængighedskrig i 1920’erne.

De store drenge (1963). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periodedrama: 1. Verdenskrig og Mellemkrigsårene. TV-teater efter stykke af Paul Géraldy.

Indenfor murene (1963). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater byggende på Henri Nathansens stykke af samme navn fra 1912.

Hosekræmmeren (1963). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Steen Steensen Blichers novelle.

Den stundesløse (1963). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater byggende på stykke af Ludvig Holberg.

Enhver (1964). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Renæssance. TV-teater over stykke fra 1500-tallet, som især blev populært i Hugo von Hofmannsthals gendigtning. Om en mand, der skal hentes af døden, men får udsættelse imod, at han kan finde én, der vil drage med ham.

Nøgen (1964). Instr.: Inge Hvid-Møller. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater efter stykke af Luigi Pirandello.

Et minde om to mandage (1964). Instr.: Astrid Henning-Jensen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Arthur Millers stykke om arbejderne på en amerikansk bilfabrik under Depressionen.

Eurydike (1964). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Jean Anouilhs stykke om omrejsende skuespillere, tilsat overnaturlige elementer.

Candida (1964). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterversion af Bernard Shaws stykke.

Dannevirkenatten (1964). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterversion af nogle uddrag af Herman Bangs “Tine”.

Mit hjerte er i højlandet (1964). Instr.: Clara Østø. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af William Saroyans stykke.

Hamlet (1964). Instr.: Philip Saville. Prod.: DR & BBC. Periode: Renæssance. TV-teaterudgave af William Shakespeares klassiske stykke.

Alle mine sønner (1964). Instr.: Johannes Ewald Rasmussen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig. TV-teaterudgave af Arthur Millers skuespil, som foregår under 2. Verdenskrig i USA og fortæller historien om hvordan grådighed fører til, at amerikanske piloter flyver med defekte motorer.

Bureauslaven (1964). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterstykke byggende på oplæg af Sven Clausen.

Måne for de mislykkede (1964). Instr.: Hans-Henrik Krause. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater efter stykke af Eugene O’Neill.

Natteherberget (1964). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter stykke af Maxim Gorky, om den russiske underklasse i starten af 1900-tallet.

Pernilles korte frøkenstand (1964). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Ludvig Holbergs stykke.

Den forførte luder (1964). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Jean-Paul Sartres stykke om en ung prostitueret, som tvinges til at vidne falsk imod en sort mand. Foregår umiddelbart i 1930’erne i de amerikanske sydstater.

Affæren (1964). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Henri Nathansens lystspil, oprindeligt opført i 1913. Kostumer og kulisser peger dog i retning af en skildring fra 1. Verdenskrig og frem.

Heksejagt (1965). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater efter Arthur Millers stykke, som skildrer hekseprocesserne i Salem mellem 1692-93. Stort set alle karakterer er virkelige historiske personligheder.

Efter (1965). Instr.: Mogens Pedersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-teater over Soyas skuespil, som foregår nogle år efter besættelsen og omhandler en gruppe mennesker, som hjalp tyskerne på forskellig vis.

Regnvejr og ingen penge (1965). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Dramaserie i fire afsnit om livet på Bornholm omkring og efter 2. Verdenskrig.

Wilde West (1965). Instr.: Clara Østø. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterstykke af Elaine Morgan om forfatteren Oscar Wilde, som overnatter i en lille amerikanske hytte i midten af USA. Foregår i 1882, men historien er fiktiv.

I brændingen (1965). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Kaj Munks stykke.

Mordet i værtshuset (1965). Instr.: Birthe Helmer-Petersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater over Sophus Clausens dukkespil. Opført med de samme dukker, som stykket blev opført med første gang i 1930.

Dødedansen (1965). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter August Strindbergs stykke.

Professoren vil synde (1965). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater byggende på stykke af Jules Romains, som foregår nogle år inden 1. Verdenskrig.

Hughie (1965). Instr.: Carlo M. Pedersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode:, 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden. TV-teater byggende på Eugene O’Neills stykke, som foregår i slutningen af 1920’ernes USA.

En gal mands dagbog (1965). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter Nikolaj Gogols novelle, om en mand der langsomt mister forstanden.

Vildanden (1966). Instr.: Pål Løkkeberg. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter stykke af Henrik Ibsen.

Jacob von Thyboe (1966). Instr.: Ulf Stenbjørn. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Ludvig Holbergs komedie om en stortalende soldat.

Leg med ilden (1966). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af August Strindbergs stykke.

Klage mod ukendt (1966). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Georges Neveux’ stykke.

Don Perlimplins kærlighed (1966). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater byggende på stykke af Federico García Lorca.

Frøken Mathilde (1966). Instr.: Preben Neergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Gustav Wieds stykke.

Frieriet (1966). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Anton Tjekovs stykke.

Om tobakkens skadelige virkninger (1966). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Anton Tjekovs stykke. Vist sammen med “Frieriet” (1966).

Topaze (1966). Instr.: Henning Ørnbak. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater efter stykke af Marcel Pagnol.

Genboerne (1966). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater i to dele efter Jens Christian Hostrups stykke om modsætningen mellem studenter og borgerskab i 1830’ernes Danmark.

I sandhed en helt (1967). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af John Millington Synges stykke “The Playboy of the Western World”Foregår i starten af 1900-tallets Irland.

Hortense læg dig og Paragraf 330 (1967). Instr.: Henning Ørnbak. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af to komedier efter Georges Courteline. De to skuespil blev sendt som et samlet program.

Antigone (1967). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid. TV-teaterudgave af Sofokles' stykke.

Juno og påfuglen (1967). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstid. TV-teaterudgave af Sean O’Caseys stykke, der foregår under Den Irske Borgerkrig.

Det tvungne giftermål (1967). Instr.: Klaus Hoffmeyer. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Molières komedie, som indeholder fabeldyr og overnaturlige elementer.

Leleus testamente (1967). Instr.: Palle Wolfsberg. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Roger Martin du Gards stykke.

Don Cristobal og Rosita (1967). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Dukkespil byggende på Federico García Lorcas stykke. Farcepræget og indeholder bl.a. karakterer, der taler direkte til publikum.

Gengangere (1967). Instr.: Birthe Helmer-Petersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterspil i to dele. Efter Henrik Ipsens stykke.

Jule-stue (1967). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater efter Ludvig Holbergs stykke.

Døden (1968). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Gustav Wieds stykke.

Tartuffe (1968). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Molières stykke.

Spøgelsesræsonatten (1968). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af August Strindbergs stykke, som bl.a. indeholder spøgelser og andre overnaturlige elementer.

En spurv i tranedans (1968). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Jens Christian Hostrups overnaturlige stykke, der ironiserer over snobberiet i starten af 1800-tallets København.

Lille Claus og store Claus (1968). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. H.C. Andersens eventyr opført som dukkespil.

Må jeg lege med? (1968). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af en klovnekomedie efter Marvel Achard.

Boubourche (1968). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Georges Courtelines stykke.

Københavnerliv (1968). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Uha]. Periode: Moderne tid, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig. Dramaserie om livet og udviklingen i København, først i 1880’erne og siden under 1. og 2. Verdenskrig.

Man skal ingenting forsværge (1968). Instr.: Torben Anton Svendsen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Alfred de Mussets stykke.

De unævnelige (1968). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Carl Sternheims stykke.

Det er ikke til at bære (1968). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Nyfortolkning af Georg Büchners stykke til TV-Teatret. Den oprindelige tidsperiode er bevaret.

Ardele (1968). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Jean Anouilhs stykke.

Woyzeck (1968). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Georg Büchners stykke, om en tysk soldat, der mister forstanden.

Flagermusen (1968). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater byggende på operette af Johann Strauss.

Romulus den store (1969). Instr.: Hans-Henrik Krause. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Før Vikingetid. TV-teaterudgave af Friedrich Dürrenmatts stykke om kejser Romulus i de sidste dage af Roms storhedstid, specifikt år 476.

Karrig Niding (1969). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Renæssance. TV-teaterudgave af Hieronymus Justesen Ranchs stykke. Om en nærig husfader, der ikke vil give sin familie og tjenestefolk deres daglige brød.

Den stærkeste (1969). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. August Strindbergs korte stykke, hvor en kvinde har en monolog over for en anden kvinde.

Paria (1969). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af August Strindbergs stykke om to mænd i en lille hytte.

Pelikanen (1969). Instr.: Birthe Helmer-Petersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af August Strindbergs stykke.

Fru Mimi (1969). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Gustav Wieds skuespil.

Løftet (1969). Instr.: Henning Ørnbak. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig. TV-teater i to dele over Aleksej Arbuzovs stykke, som skildrer nogle unge russere under belejringen af Leningrad.

Kirsebærhaven (1969). Instr.: Hans-Henrik Krause. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Anton Tjekovs stykke.

Aprilsnarrene (1969). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Johan Ludvig Heibergs stykke.


 

1970–1979

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1970-79 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Film

Tintomara (1970). Instr.: Hans Abramson. Prod.: Athena Film. Periode: Oplysningstid.Kærlighedsdrama som udspiller sig efter mordet på den svenske kong Gustav III i 1792. Filmatisering af svenske Carl Jonas Love Almqvist “Dronningens juvelsmykke”.

Amour (1970). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: Axel Film / Les Films la Boëtie. Periode: Vikingetid, Moderne tid. Kærlighedsdrama, hvor der fortælles tre kærlighedshistorier, som foregår i henholdsvis Vikingetiden, 1840 og 1910.

Præriens skrappe drenge (1970). Instr.: Carl Ottosen. Prod.: Merry Film. Periode: Moderne tid. Westernfarce, som foregår i Nordamerika i midten af 1800-tallet.

Havet og menneskene (1970). Instr.: Sigfred Aagaard. Prod.: Vestjysk Kaj Munk-film I/S. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Drama om en lille fiskerby i 1930’erne. Filmatisering af Kaj Munks skuespil.

Oktoberdage (1970). Instr.: Bent Christensen. Prod.: Laterna Film / Hemisphere. Periode: 2. Verdenskrig. Skildrer evakueringen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943. Personerne er opdigtede, men skildringen lægger sig tæt op af det virkelige historiske forløb.

Hurra for de blå husarer (1970). Instr.: Annelise Reenberg. Prod.: Saga Studio. Periode: Moderne tid. Lystspil, hvor handlingen udspiller sig omkring et gardehusarregiment i 1890’erne.

Kong Lear (1971). Instr.: Peter Brook. Prod.: Laterna Film / Athena Film / Filmways / Royal Shakespeare Co. Periode: Middelalder. Dansk-engelsk co-production af Shakespeares berømte stykke. Foregår i denne tolkning umiddelbart i den tidlige Middelalder.

Tjærehandleren (1971). Instr.: Jens Ravn. Prod.: Laterna Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Filmatisering af Aksel Sandemoses roman om en kynisk mand, der snyder og dræber rige kvinder. Handlingen er flyttet fra Norge til Danmark.

Med kærlig hilsen (1971). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: Axel Film, ASA. Periode: Oplysningstid, Moderne tid, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Tematisk efterfølger til “Amour” (1970). Ligesom forgængeren er filmen et kærlighedsdrama, som springer mellem flere perioder.

Guld til præriens skrappe drenge (1971). Instr.: Finn Karlsson. Prod.: Merry Film. Periode: Moderne tid. Efterfølger til “Præriens skrappe drenge” (1970). Endnu en farcepræget western.

Hosekræmmeren (1971). Instr.: Knud Leif Thomsen. Prod.: Rialto Film / Fri Film / Nordisk Film. Periode: Oplysningstid. Kærlighedsdrama, som foregår i 1700-tallet. Filmatisering af Steen Steensen Blichers roman.

Lenin, din gavtyv (1972). Instr.: Kirsten Stenbæk. Prod.: Panorama Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Farce over Vladimir Lenins tur tilbage til Rusland i 1917. Forholder sig i meget begrænset grad til sit historiske oplæg.

Bordellet (1972). Instr.: Ole Ege. Prod.: Con Amore Film. Periode: Moderne tid. Erotisk lystspil om et bordel i København i starten af 1900-tallet.

Præsten i Vejlby (1972). Instr.: Claus Ørsted. Prod.: Claus Ørsted Film / Obel Film. Periode: Renæssance. Foregår i 1600-tallet, hvor præsten Søren Jensen Quist bliver offer for et justitsmord. Byggende over Steen Steensen Blichers roman, som er baseret på virkelige hændelser.

Familien med de 100 børn (1972). Instr.: Sven Methling. Prod.: Zepia Film Produktion. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Stærkt farcepræget børnefilm, som umiddelbart foregår i starten af 1900-tallet.

Lars Ole, 5C (1973). Instr.: Nils Malmros. Prod.: EBC Film / Dansk Lydteknik. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama, som skildrer en folkeskoleklasse i 1950’erne. Indeholder klart selvbiografiske elementer, men handling og personer må ses som fiktive.

I jomfruens tegn (1973). Instr.: Finn Karlsson. Prod.: Con Amore Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Erotisk lystspil, som foregår i 1920’erne eller 1930’erne.

Den kyske levemand (1974). Instr.: Trine Hedman, Werner Hedman. Prod.: Danish Film & Theatre Production Ltd. Periode: Moderne tid. Farce byggende på det tyske teaterstykke “Der Keushe Lebemann”Foregår i denne udgave i en dansk provinsby før 1. Verdenskrig.

I tyrens tegn (1974). Instr.: Werner Hedman. Prod.: Merry Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Erotisk lystspil, der foregår i en provinsby i 1920’erne. Mange stærkt farceprægede og urealistiske elementer.

Nøddebo præstegård (1974). Instr.: Peer Guldbrandsen. Prod.: Rialto Film. Periode: Moderne tid. Genindspilning af Henrik Scharlings roman om tre studerende, der i 1860’erne kommer til at bo på en hyggelig præstegård.

Jeg så Jesus dø (1975). Instr.: Ib Fyrsting. Prod.: Scorpio Production. Periode: Før Vikingetid. Sexfilm, som genfortæller Jesus’ livsforløb, som en historie fyldt med seksuelle udskejelser.

I tvillingernes tegn (1975). Instr.: Werner Hedman. Prod.: Con Amore Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Erotisk lystspil, som foregår i 1930’ernes Danmark.

Bejleren - en jysk røverhistorie (1975). Instr.: Knud Leif Thomsen. Prod.: Rialto Film / Kosmorama Film. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af Steen Steensen Blichers roman “De tre Helligaftener”. Handlingen er flyttet frem til 1793.

Den korte sommer (1976). Instr.: Edward Fleming. Prod.: Crone Film. Periode: 2. Verdenskrig. Kærlighedsdrama om en kvinde, der bliver forelsket i en tysk officer under Besættelsen.

Normannerne (1976). Instr.: Paul Gernes & Per Kirkeby. Prod.: Crone Film. Periode: Vikingetid. Kunstnerisk film, som både indeholder en nutidsramme med en guide der viser rundt på sagnsteder fra Vikingetiden, og en fortidsramme, hvor sagnene bliver levendegjort. Bygger overvejende på Saxos beretninger og bl.a. ses Rolf Krake.

I løvens tegn (1976). Instr.: Werner Hedman. Prod.: Happy Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Erotisk lystspil, som foregår i 1934.

Spøgelsestoget (1976). Instr.: Bent Christiansen. Prod.: Saga Studio. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Farce med Dirch Passer som detektiv. Bygger på et skuespil af Arnold Ridley og foregår i 1920’erne. Handlingen er flyttet til Danmark.

Affæren i Mølleby (1976). Instr.: Tom Hedegaard. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Den sidste Morten Korch-film. Foregår i en sjællandsk provinsby i 1924.

Drenge (1977). Instr.: Nils Malmros. Prod.: Steen Herdel Film / EBC Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om tre perioder i en mands liv. De første dele foregår i 1950’erne.

Jorden er flad (1977). Instr.: Henrik Stangerup. Prod.: Henrik Stangerup/Thorkild Kristensen. Periode: Oplysningstid. Genfortælling af “Erasmus Montanus”, hvor fortællingen er flyttet til Brasilien og dialogen er på portugisisk. Ingen danske skuespillere, men dansk produktionsteam og støttet af Det Danske Filminstitut.

Clark (1977). Instr.: Paul Martinsen. Prod.: Steen Herdel Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om den svenske bankrøver Clark Olofsson. Da den svenske filmindustri ikke ville støtte projektet, blev filmen lavet med dansk produktionsstøtte. Alle skuespillerne er dog svenske, og filmen fortæller en rent svensk historie.

Hærværk (1977). Instr.: Ole Roos. Prod.: Lademann Film / Crone Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Filmatisering af Tom Kristensens roman om det selvdestruktive menneske. Foregår i 1920’erne.

Trællene (1978). Instr.: Jannik Hastrup. Prod.: Trællenes Børn / Dansk Tegnefilm. Periode: Vikingetid, Middelalder. Tegnefilm om samfundets fattigste. Tre forskellige historier, den første i Vikingetiden, den næste omkring 1150 og den sidste omkring 1250. Efter bøger af Sven Wernström.

Hør, var der ikke en som lo? (1978). Instr.: Henning Carlsen. Prod.: Dagmar Filmproduktion. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Filmatisering af Eigil Jensens roman. Om en arbejdsløs ung mand, der driver rundt i København i slutningen af 1930’erne.

Slægten (1978). Instr.: Anders Refn. Prod.: Panorama Film. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Gustav Wieds roman. Foregår i slutningen af 1800-tallet.

Johnny Larsen (1979). Instr.: Morten Arnfred. Prod.: Panorama Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Filmatisering af John Nehms semi-selvbiografiske roman. Om en ung mand i et københavnsk arbejdermiljø omkring 1950.

Trællenes oprør (1979). Instr.: Jannik Hastrup. Prod.: Herremagasinet Film & TV / Dansk Tegnefilm / Trællenes Børn. Periode: Middelalder, Renæssance. Anden del af tegnefilmserien om trællene på samfundets bund. Episoder fra henholdsvis 1349, 1450 og 1542.

TV

Samtale om natten i København (1970). Instr.: Kasper Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater efter skuespil af Karen Blixen, hvor en ung digter har en samtale med Christian 7. og hans fruentimmer i 1700-tallets København.

Frøken Rosita - Blomsternes sprog (1970). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret] Periode: Moderne tid, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af skuespil af Federico García Lorca. Omhandler en kvindes kærlighedsliv i tiden fra 1880’erne og op til 1. Verdenskrig.

Nattergalen (1970). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Animationsudgave af H.C. Andersens eventyr. Foregår umiddelbart i storhedstiden for Qing-dynastiet i 1700-tallet.

Fruens Moder (1970). Instr.: Preben Harris. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Farce efter stykke af Georges Feydeau.

Svejk i anden verdenskrig (1970). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig. TV-teater byggende på stykke af Bertolt Brecht om den mindre kloge soldat Svejk, som komisk udstiller det undertrykkende tyske system under 2. Verdenskrig.

De usynlige (1970). Instr.: Preben Harris. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. LudvigHolbergs komedie med Harlekin og Columbine.

Fange med eskorte (1970). Instr.: Erik Bent Svendlund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 2. Verdenskrig. Bygger på Charles Woods stykke om en fange, der eskorteres af   tyske soldater under 2. Verdenskrig.

Snedronningen (1970). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Dukketeaterversion af H.C. Andersens eventyr.

Sulevælling (1970). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Miniserie om en jødisk families vilkår i England fra 1936-1956.

Kongen skal dø (1970). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Eugene Ionescos stykke om en konge, der er bange for, at han skal dø og miste sine kræfter. Overnaturlige elementer omtales.

H.M.S. Pinafore (1970). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Gilbert og Sullivans operette, som foregår på et britisk krigsskib i anden halvdel af 1800-tallet.

Den fine mand (1971). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater efter komedie af Molière. Om en borgerlig mand, der forsøger at komme højere op af den sociale rangstige. Foregår i slutningen af 1600-tallet.

En mindefest (1971). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter skuespil af Gustav Wied. Foregår i slutningen af 1800-tallet.

Erotik (1971). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterspil efter Gustav Wied, om fire par i slutningen af 1800-tallet.

Det Tredje Riges frygt og elendighed (1971). Instr.: Henrik Bering Liisberg, Asger Bonfils & Gunnar Rose. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Bertolt Brechts skuespil, som omhandler forskellige aspekter af Det Tredje Rige i årene op til 2. Verdenskrig.

Onkel Vanja (1971). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterstykker efter Anton Tjekhov, som foregår i slutningen af 1800-tallet.

Hjertet der sladrede (1971). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Dukkefilm efter Edgar Allan Poe, hvor en gammel mand forsøger at overbevise seeren om, hvorfor det var fornuftigt, at han slog en anden mand ihjel.

Hotel Paradiso (1972). Instr.: Preben Harris. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterkomedie efter Georges Feydeau og Maurice Desvallieres, som foregår i 1800-tallet.

Lyseholderen (1972). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Kærlighedsdrama efter Alfred de Musset, som foregår i 1800-tallet.

Livsens ondskab (1972). Instr.: Palle Skibelund. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Dramaserie i fem dele efter romanerne af Gustav Wied. Foregår i slutningen af 1800-tallet.

Fire portrætter (1972). Instr.: Preben Østerfelt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter stykke af Anton Tjekhov om fire forskellige kvinder i 1800-tallet.

Solens børn (1972). Instr.: Sam Besekow. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Maxim Gorkijs skuespil om den russiske overklasse, som ikke aner, hvad der foregår i de lavere samfundslag. Foregår i 1826.

Den levende vare (1972). Instr.: Preben Østerfelt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Anton Tjekhovs skuespil om en ægtemand, der overrasker sin kone og hendes elsker.

Tyllefyllebølleby Banegård (1972-73). Instr.: Andy Hensing, Tim Cenius m.fl. Prod.: DR [B&U Afdelingen]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Børneserie, som umiddelbart foregår på en banegård i 1920’erne eller 1930’erne. Serien leger dog en del med tidsbilledet.

Rejsekammeraten (1972). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Dukkefilmudgave af H.C. Andersens eventyr, som umiddelbart foregår i 1600-1700-tallet.

Erasmus Montanus (1973). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Ludvig Holbergs klassiske komedie. Foregår i 1700-tallet.

Don Juan (1973). Instr.: Leon Feder. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Molières skuespil om kvindebedåreren Don Juan.

Den stundesløse (1973).  Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Ludvig Holbergs skuespil.

Friere (1973). Instr.: Klaus Hoffmeyer. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter Nikolaj Gogols stykke. Foregår i Rusland i 1800-tallet.

Båndet (1973). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterstykke efter skuespil af August Strindberg, som skildrer, hvordan ægteskabet holder på og ødelægger kvinden. Foregår umiddelbart i slutningen af 1800-tallet.

Snart dages det brødre (1974). Instr.: Carlo M. Pedersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterstykke om den tidlige danske socialisme ud fra en skildring af Louis Pio, en af Socialdemokratiets stiftere.

Faderen (1974). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af August Strindbergs skuespil om, hvordan børn kan ødelægge ægteskabet. Foregår umiddelbart i slutningen af 1800-tallet.

Et dukkehjem (1974). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Henrik Ibsens klassiske skuespil.

Engang blir Danmark frit (1974). Instr.: Carlo M. Pedersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterstykke om den spirende kamp imod det autoritære styre i Frederik 6.s Danmark. Bl.a. Dr. Dampe og Frederik 6. optræder.

Familien Christensen (1974). Instr.: Frits Raben. Prod.: DR [B&U]. Periode: Moderne tid. Miniserie bygget på Christian Christiansens erindringsbøger om arbejdernes liv i København i slutningen af 1800-tallet. Navne er dog ændret, og handlingen kan ikke siges at lægge sig direkte op af et historisk forløb.

Skyggen (1975). Instr.: Jørgen Vestergaard. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Dukketeaterudgave af H.C. Andersens eventyr. Foregår umiddelbart i 1600-1700-tallet.

En landsbydegns dagbog (1975). Instr.: Jonas Cornell. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Steen Steensen Blichers klassiske stykke.

De landflygtige (1975). Instr.: Ole Roos. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterstykke efter skuespil af James Joyce.

Bernarda Albas hus (1975). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Federico García Lorcas stykke  om en ældre dame, som tyranniserer sine døtre og tjenestefolk.

Svinedrengen (1975). Instr.: Gene Deitch. Prod.: Kráký Film Praha. Periode: Oplysningstid. KortH.C. Andersen-tegnefilm i en større international co-produktion. Foregår umiddelbart i 1600-1700-tallet. Selvom produktionsselskabet officielt er tjekkisk, er både producent, musik, animation og speak udført af danskere.

Evighedens frø - H.C. Andersens sidste år (1975). Instr.: Hans Christian Nørregaard. Prod.: DR [TV-Kultur]. Periode: Moderne tid. TV-film om H.C. Andersens sidste år, skabt i forbindelse med 100-året for digterens død.

Anna Sophie Hedvig (1975). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater efter skuespil af Kjeld Abell. Foregår i slutningen af 1930’erne og viser, hvordan den nazistiske retorik allerede har inficeret de borgerlige danske hjem.

Aladdin – eller Den forunderlige lampe (1975-76). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Middelalder. TV-teaterudgave af det klassiske eventyr, her i tre dele. Indeholder overnaturlige elementer, men foregår i et tydeligt defineret Arabien med f.eks. Islam som religion.

Henrik og Pernille (1976). Instr.: Palle Wolfsberg. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater baseret på Ludvig Holbergs stykke om tredje stands snobberier.

Frøken Julie (1976). Instr.: Ole Roos. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter skuespil af August Strindberg. Skildrer klasseforskellene i slutningen af 1800-tallet.

Støvler og sko (1976). Instr.: Preben Harris. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teater skrevet af Erik Knudsen efter dagbøger og andre tekster af kendte forfattere som Bertolt Brecht og Karl Valentin. Om fire skuespillere, som kommer til Danmark i midten af 1930’erne for at undgå fascismen.

Brandtomten (1976). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter stykke af August Strindberg.

Det begyndte med Mathilde (1976). Instr.: Hans Engberg. Prod.: DR [TV-Kultur] / Minerva Film. Periode: Moderne tid. TV-film om Mathilde Fibiger og hendes kamp for kvindefrigørelse i midten af 1800-tallet.

Barselstuen (1976). Instr.: John Price. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teater efter skuespil af Ludvig Holberg.

Der var krig i verden (1977). Instr.: Frits Raben. Prod.: DR [TV-Kultur]. Periode: 2. Verdenskrig. Børneserie i tre dele om drengen John og hans liv under besættelsen.

Fiskerne (1977). Instr.: Jens Ravn. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Dramaserie om en indremissionsk fiskerfamilie, der bosætter sig ved Limfjorden. Bygger på roman af Hans Kirk, men handlingen er rykket fra omkring 1900 til slutningen af 1920’erne og 1930’erne.

Tre søstre (1977). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Anton Tjekhovs stykke, som foregår i starten af 1900-tallet.

Når det kniber (1977). Instr.: Preben Harris. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater udgave af Georges Feydeaus stykke.

Sofies skolegang (1977). Instr.: Kirsten Stenbæk. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Originalt TV-teaterstykke om Christen Kold og hans friskoletankegang og oprettelsen af den første friskole i Danmark. Kold er den eneste virkelig historiske personlighed, der indgår.

Eventyr på fodrejsen (1977). Instr.: Edvin Tiemroth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Jens Christian Hostrups skuespil.

Else Kant (1978). Instr.: Line Krogh. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Miniserie i to afsnit byggende på bøger af Amalie Skram. Serien omhandler den psykologiske behandling af kvinder i slutningen af 1800-tallet.

Ret beset (1978). Instr.: Lars Knutzon & Harry Katlev. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid, Moderne tid. Serie i fem dele, der fungerer som dramatiseret Danmarkshistorie over retssystemets udvikling ud fra et kommunistisk udgangspunkt. De fire første afsnit er historiske, og her indgår mange kendte historiske personligheder så som Frederik 3., Orla Lehmann og Ludvig Bramsen. Hovedpersonen i hvert afsnit er dog fiktiv, og serien forholder sig ikke i overvejende grad til egentlig historie.

Ludvigsbakke (1978). Instr.: Jonas Cornell. Prod.: DR [TV-Teatret] / NDR. Periode: Moderne tid. Miniserie i to afsnit byggende på Herman Bangs roman om ulykkelig kærlighed i slutningen af 1800-tallet. Produceret i samarbejde med tyske NDR.

Matador (1978-1982). Instr.: Erik Balling. Prod.: Nordisk Film Kompagni. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Danmarks mest sete dramaserie, som skildrer livet i den fiktive by Korsbæk fra 1929-47.

Tribadernes nat (1978). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Per Olov Enquists stykke, som skildrer forholdet mellem August Strindberg og hans første kone Siri von Essen.

Komedie i grænselandet (1979). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. Originalt TV-teaterstykke som skildrer et fiktivt møde mellem Holger Drachmann og Herman Bang på et pensionat i Haderslev i 1906.

Scapins rævestreger (1979). Instr.: Palle Wolfsberg. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Molières stykke.

Baronens testamente (1979). Instr.: Søren Melson. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Originalt TV-teaterspil skrevet af Søren Smærup Sørensen. Om en baron, der har udnyttet og undertrykt alle omkring sig hele livet, men nu prøver at få sin sjæl i himlen.

En bryllupsnat (1979). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Gustav Wieds stykke.

Styrmand Karlsens flammer (1979). Instr.: Paul Valjean og Jytte Hauch-Fausbøll. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. En nyfortolkning af Aksel Friche og Flemming Lynges lystspil fra 1929. Tidsperioden er bevaret.

Den otteøjede skorpion (1979). Instr.: Jens Okking. Prod.: DR [DR-Musik]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-opera i fire dele byggende på roman af Hans Scherfig, som var kraftigt inspireret af Edderkoppesagen i efterkrigstidens Danmark. Der er digtet en del henover kilderne og ændret på både handling og navne.

Jul i Gammelby (1979). Instr.: Hans Christian Ægidius. Prod.: DR [TV-Provinsafdellingen]. Periode: Moderne tid. DR’s første dramatiserede julekalender med rigtige skuespillere i stedet for dukker. Fiktionsdelen foregår på en borgmestergård i den såkaldte Gammelby, umiddelbart omkring slutningen af 1800-tallet.

Sanct Hansaften-spil (1979). Instr.: Jørgen Leth. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterspil byggende på Adam Oehlenschlägers skuespil.Eksperimenterer meget med teksten og fik en ekstremt dårligt modtagelse i pressen. Foregår umiddelbart i starten af 1800-tallet.


 

1980–1989

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1980-89 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Film

Trællenes børn (1980). Instr.: Jannik Hastrup. Prod.: Dan-Ina Film. Periode: Renæssance, Oplysningstid, Moderne tid. Tredje og sidste animationsfilm i serien om trællene på samfundets bund. Filmens tre episoder foregår i henholdsvis 1633, 1742 og 1860.

Jeppe på bjerget (1981). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: Nordisk Films Kompagni. Periode: Oplysningstid. Filmatisering af Ludvig Holbergs komedie, hvor en bonde narres til at tro, at han er baron. Foregår i 1700-tallet og var i 1981 den hidtil dyreste filmproduktion i Danmark.

Kundskabens Træ (1981). Instr.: Nils Malmros. Prod.: Per Holst Filmproduktion. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Ungdomsfilm, som skildrer livet i en gymnasieklasse i slutningen af 1950’erne.

Thorvald og Linda (1982). Instr.: Sven Grønlykke & Linda Grønlykke. Prod.: HTM Film. Periode: Moderne tid. Kærlighedsdrama, som skildrer de såkaldte børster, der lægger jernbaner i Vestjylland i 1912.

Befrielsesbilleder (1982). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Den Danske Filmskole. Periode: 2. Verdenskrig. Lars von Triers afgangsfilm fra Filmskolen og den første filmskolefilm der fik ordinær biografpremiere. En kunstfilm om Danmarks befrielse, hvor en tysker bliver lokket i baghold og tortureret af modstandsmænd.

Zappa (1983). Instr.: Bille August. Prod.: Per Holst Filmproduktion. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Ungdomsdrama efter roman af Bjarne Reuter. Foregår i en forstad til København i starten af 1960’erne.

De uanstændige (1983). Instr.: Edward Fleming. Prod.: Obel Film / Edward Fleming Produktion. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Ungdomslystspil, der foregår i 1939, inden krigen kommer til Danmark. Bygger på roman af Leif Panduro.

Forræderne (1983). Instr.: Ole Roos. Prod.: Nordisk Film. Periode: 2. Verdenskrig. To unge danskere kæmper i Frikorps Danmark, men deserterer og flygter hjem til Danmark i 1945. Her bliver de forfulgt af både tyskere og modstandsfolk. Efter Erik Aalbæk Jensens roman “Kridtstregen”.

Wonderful Copenhagen (1984). Instr.: Jenö Farkas. Prod.: Hanne Høyberg Filmproduktion / Det Danske Filmværksted. Periode: 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Kunstfilm om København, hvor den amerikanske kunster Al Hansen optræder som bl.a. amerikansk officer i 1940’erne og filminstruktør i 1950’erne.

Min farmors hus (1984). Instr.: Frode Højer Pedersen. Prod.: Panorama Film. Periode: Moderne tid. Filmatisering af C.E. Soyas erindringsroman, som foregår omkring år 1900.

Tro, håb og kærlighed (1984). Instr.: Bille August. Prod.: Per Holst Filmproduktion / Palle Fogtdal A/S. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Efterfølger til “Zappa” (1983), hvor drengene er begyndt i gymnasiet. Foregår i begyndelsen af 1960’erne og bygger på Bjarne Reuters roman "Når snerlen blomstrer".

Smuglerkongen (1985). Instr.: Sune Lund-Sørensen. Prod.: Drakfilm Produktion / Nordisk Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Drama om rivaliserende smuglere i 1920’ernes Sverige. Primært en svensk film, men har dog dansk instruktør og Nordisk Film som medproducent.

Elise (1985). Instr.: Claus Ploug. Prod.: Palle Fogtdal A/S. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Kærlighedsdrama forholdsvist frit baseret på Steen Steensen Blichers novelle “Sildig Opvågnen”. Handlingen foregår 1928-1947.

Hodja fra Pjort (1985). Instr.: Brita Wielopolska. Prod.: Metronome Productions. Periode: Middelalder. Eventyrfilm efter Ole Lund Kirkegaards roman. Foregår et sted i Mellemøsten i 1200-1300-tallet og indeholde mange overnaturlige elementer.

Take It Easy (1986). Instr.: Jesper Høm. Prod.: Crone Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Ungdomsfilm, som foregår i sommeren 1945 efter krigens afslutning. Handlingen  udspiller sig omkring den danske jazzscene, og jazzpianist Leo Mathisen optræder i en større rolle sammen med sit orkester.

Oviri (1986). Instr.: Henning Carlsen. Prod.: Dagmar Filmproduktion / Caméras Continentales / TF1 Films Production / Famous French Films. Periode: Moderne tid. Dansk-fransk co-produktion om maleren Paul Gauguin og hans forhold til bl.a. Danmark. Handlingen foregår i slutningen af 1800-tallet.

Barndommens gade (1986). Instr.: Astrid Henning-Jensen. Prod.: Metronome Productions. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Filmatisering af Tove Ditlevsens roman om en ung pige i 1930’ernes København.

Peter von Scholten (1987). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: Metronome Productions / Crone Film. Periode: Moderne tid. Biografisk film om Peter von Scholten og det ulmende slaveoprør på de dansk-vestindiske øer i midten af 1800-tallet.

Babettes gæstebud (1987). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: Panorama Film International / Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Karen Blixens roman om den kvindelige mesterkok, der bruger alle sine penge på et overdådigt måltid. Handlingen er ændret fra Norge til Vestjylland, men foregår stadig i 1870’erne.

Hip hip hurra (1987). Instr.: Kjell Grede. Prod.: Nors Film / Palle Fogtdal A/S / Sandrew Film. Periode: Moderne tid. Dansk-svensk co-produktion om skagensmalerne og deres indbyrdes forhold i slutningen af 1800-tallet.

Pelle Erobreren (1987). Instr.: Bille August. Prod.: Per Holst Filmproduktion / Svensk Filmindustri. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Martin Andersen Nexøs roman, der omhandler bøndernes hårde og svære vilkår på Bornholm omkring 1900.

Skyggen af Emma (1988). Instr.: Søren Kragh-Jacobsen. Prod.: Metronome Productions. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Drama, der foregår i 1930’ernes København og omhandler den 12-årige Emma, som løber væk hjemmefra.

Ved vejen (1988). Instr.: Max von Sydow. Prod.: Svensk Filmindustri / Film Four International / Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Herman Bangs roman om den umulige kærlighed. Dansk-svensk co-produktion, som foregår i slutningen af 1800-tallet.

Himmel og helvede (1988). Instr.: Morten Arnfred. Prod.: Metronome Productions. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Filmatisering af Kirsten Thorups roman om en ung kvinde, der skal finde sig selv efter ungdomsoprøret i 1968. Foregår omkring 1970.

Dansen med Regitze (1989). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: Nordisk Film. Periode: 2. Verdenskrig / Efter 2. Verdenskrig. Efter Martha Christensens roman, om en mand, der tænker tilbage på et livs ægteskab.

Miraklet i Valby (1989). Instr.: Åke Sandgren. Prod.: Esselte Entertainment / Nordisk Film. Periode: Middelalder. Børnefilm, hvor nogle børn ved et uheld laver en tidsmaskine og bliver transporteret tilbage til Middelalderen.

TV

Hedda Gabler (1980). Instr.: Birthe Helmer-Petersen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterudgave af Henrik Ipsens skuespil.

Vores år (1980). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama i fire afsnit om en fiskerfamilie, og hvordan samfundet samt deres liv forandres i løbet af 1970’erne.

Johannes (1980). Instr.: Wladimir Herman. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. Biografisk TV-teaterstykke om den danske digter Johannes Ewald. Skildrer hans ophold på Rungsted Kro i årene 1773-75. Bygger på Ewalds egen erindringsbog.

Uvejr (1980). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter August Strindbergs stykke.

Sparekassen - eller Når enden er god, er alting godt (1980). Instr.: Edward Fleming. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater, som bygger på Henrik Hertz’ lystspil. Foregår i slutningen af 1800-tallet.

Galgemanden (1981). Instr.: Henning Ørnbak. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teater efter skuespil af svenske Runar Schildt.

Krigsdøtre (1981). Instr.: Annelise Hovmand, Li Vilstrup, m.fl.. Prod.: DR. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Dramaserie i fem afsnit om fire kvinder, hvis liv man følger fra barndommen i 1953 til det voksne liv i 1979.

Stalten Mette (1981). Instr.: Peter Eszterhás. Prod.: DR. Periode: Renæssance. TV-opera byggende på folkevisen “Ridderens runeslag”. Denne udgave foregår dog omkring Renæssancen i stedet for Middelalderen. Fortæller historien om den unge kvinde Mette, der lokkes til at give afkald på sin ægteskabelige troskab.

Torvet (1981). Instr.: Thorkild Demuth. Prod.: DR. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. DR-julekalender, som foregår på et torv i en lille by i 1930’ernes Danmark. Overnaturlige elementer, som bl.a. nisser og julemand, indgår.

Misantropen (1981). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af Molières stykke.

En kærlighedshistorie fra provinsen (1982). Instr.: Ole Roos. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterstykke efter oplæg af Jens August Schade. Skildrer en kærlighedshistorie i 1930’ernes Danmark.

Frøken Jensens Pensionat (1982). Instr.: Henry Jensen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-drama i fem afsnit om et lille pensionat, udspiller sig i slutningen af 1950’erne.

De retfærdige (1982). Instr.: Lis Vibeke Kristensen. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterudgave af Albert Camus’ stykke, som fortæller historien om de revolutionære socialister, der slog den russiske hertug Sergei Alexandrovich ihjel i 1905.

Nattergalen (1982). Instr.: Horacio Munoz Orellana. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Oplysningstid. TV-teaterudgave af H.C. Andersens eventyr i en fortolkning med musik af Sebastian. Foregår umiddelbart i storhedstiden for Qing-Dynastiet i 1700-tallet.

Kasimir og Karoline (1983). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Periodedrama, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-teaterstykke efter forlæg af Ödön von Horváth.

For menneskelivets skyld (1983). Instr.: Claus Ploug. Prod.: DR [TV-Kultur]. Periode: Moderne tid. Drama-dokumentar om N.F.S. Grundtvig skabt i forbindelsen med 200-året for hans fødsel. Forskellige vigtige episoder i Grundtvigs liv belyses igennem beretninger fra især kvinderne omkring ham.

Jane Horney (1985). Instr.: Stellan Olsson. Prod.: MovieMakers Sweden AB. Periode: 2. Verdenskrig. TV-serie lavet som en co-produktion mellem Danmark og Sverige i seks afsnit. Omhandler en ung svensk kvinde, der muligvis var tysk spion under 2. Verdenskrig og blev henrettet af modstandsmænd. Der er danske skuespillere i bærende roller og serien er skabt med støtte fra DR. Fik megen medieomtale i sin samtid, da den havde et kritisk syn på dele af modstandskampen.

Kaj Munk (1986). Instr.: Henning Ørnbak. Prod.: DR [TV-Provinsafdelingen]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig. Biografisk TV-drama om Kaj Munks liv i fire dele. Starter i 1917 og slutter ved hans død under 2. Verdenskrig.

Jul på slottet (1986). Instr.: Finn Henriksen. Prod.: DR. Periode: Renæssance. DR-julekalender om en konge der er nødt til at betale krigsskadeerstatning til nabolandet for at undgå at skulle gifte sin datter væk inden jul. Landet er fiktivt, og serien indeholder bl.a. nisser, men kulisser og kostumerne tyder på en skildring af 1600-tallet.

Hvor der er vilje, er der vej (1986). Instr.: Annelise Hovmand. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-drama, som følger udbryderkongen Carl August Lorentzens flugt fra Horsens Tugthus i julen 1949.

Sorg-agre (1987). Instr.: Morten Henriksen. Prod.: Crone TV. Periode: Moderne tid. TV-film efter Karen Blixens fortælling, produceret til DR’s TV-teaterafdeling. Handler om en ung piges kærlighed på en herregård i slutningen af 1800-tallet.

Ringen (1988). Instr.: Kristoffer Nyholm. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. TV-teaterversion af Karen Blixens novelle. Om et nygift ægtepar i 1800-tallet.

Medea (1988). Instr.: Lars von Trier. Prod.: DR. Periode: Før-Vikingetid. TV-film af Lars Von Trier byggende på Euripides’ drama. Foregår i Antikken.

Skattekortet (1988). Instr.: Anette Tony Hansen.: DR [B&U]. Periode: Middelalder, Renæssance. Børneserie, hvor to børn er på jagt efter en skat, men bliver sendt tilbage i tiden.

To som elsker hinanden (1988). Instr.: Annelise Hovmand. Prod.: DR [TV-Teatret]. Periode: Moderne tid. DR-serie om Ingeborg Stuckenberg, der fungerede som muse for berømte digtere som Johannes Jørgensen og Sophus Clausen. Foregår i slutningen af 1800-tallet. Mange historiske personer indgår.

Balladen om Carl Th. Dreyer (1989). Instr.: Tom O’Horgan.: DR [TV-Teatret]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, Efter 2. Verdenskrig. Biografisk film om Carl Th. Dreyer skabt af TV-teatret. Lægger sig forholdsvis tæt op af den historiske viden om instruktøren.

1814 (1989). Instr.: Stein Ørnhøi. Prod.: DR / NRK. Periode: Oplysningstid, Moderne tid. Dansk-norsk co-produktion om Norges Eidsvollforsamling og kamp for selvstændighed som følge af Napoleonskrigene. Historiske personer fra både Norge og Danmark optræder.


 

1990–1999

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 1900-99 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Film

Sangen om kirsebærtid (1990). Instr.: Irene Werner Stage. Prod.: Hanne Høyberg Filmproduktion. Periode: 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. I 1970erne drømmer en  midaldrende kvinde sig tilbage til 2. Verdenskrig, hvor hendes far var nazist og en tysk soldat elskede hende.

Europa (1991). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Obel Film / Telefilm / Gérad Mital Productions / Nordisk Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. En kunstnerisk skildring af Tyskland umiddelbart efter sammenbruddet i 1945, hvor fanatiske nazister stadig angriber besættelsestropperne.

En dag i oktober (1991). Instr.: Kenneth Madsen. Prod.: Panorama Film International / Kenmad. Periode: 2. Verdenskrig. Spændingsfilm med dokumentariske træk, om den danske redningsaktion for jøderne i oktober 1943.

Den store badedag (1991). Instr.: Stellan Olsson. Prod.: Svensk Filmindustri / ASA Film Production / Nordisk Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. En mand tænker tilbage på den betydningsfulde dag i 1930ernes København, da hele opgangen tog ud for at bade. Bygger på roman af Palle Fischer.

Drengene fra Skt. Petri (1991). Instr.: Søren Kragh-Jabobsen. Prod.: Metronome Productions / Nordisk Film. Periode: 2. Verdenskrig. Modstandsfilm, inspireret af historien om den danske modstandsgruppe Churchill-gruppen, som bestod af unge gymnasiedrenge. Navne er dog ændret og størstedelen af handlingen bygger ikke direkte på deres historie.

De nøgne træer (1991). Instr.: Morten Henriksen. Prod.: Norsk Film / Lise Lense-Møller Film / ESICMA / Studio Tor / Film Effekt / Hemdal U.K. Periode: 2. Verdenskrig. Modstands- og kærlighedsfilm, der foregår i 1943 og bygger på en roman af Tage Skou-Hansen.

Sofie (1992). Instr.: Liv Ullmann. Prod.: Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Kærlighedsfilm om en jødisk familie i København i slutningen af 1800-tallet.

Det forsømte forår (1993). Instr.: Peter Schrøder. Prod.: Regner Grasten Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Filmatisering af Hans Scherfigs klassiske roman om gymnasieelever der er udsat for undertrykkelse og ydmygelse fra deres undervisere. Filmen følger Scherfigs bog tæt, men hvor de studerende i filmen ser tilbage på deres skoletid i 1960erne, så de i Scherfigs bog, tilbage på en skoletid i starten af 1900-tallet.

Fyrtøjet (1993). Instr.: Mihail Badica. Prod.: Herremaganiset Film og TV. Periode: Oplysningstid. Dukkefilm byggende på H.C. Andersens eventyr, hvor dukkerne gestikulere på tegnsprog.

Sort høst (1993). Instr.: Anders Refn. Prod.: Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Drama om en godsejerfamilie på Sjælland omkring år 1900. Bygger på roman af Gustav Wied.

Åndernes hus (1993). Instr.: Bille August. Prod.: Neue Constantin Filmproduktion GmbH / House of Spirits Film / Costa do Castelo Filmes / Spring Creek Productions. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Stor international produktion støttet af bl.a. Det Danske Filminstitut. Handler om en chilensk familie, der oplever de store omvæltninger landet gennemgår fra 1928 og op til militærkuppet i starten af 1970erne. Baseret på Isabel Allendes roman af samme navn.

Min fynske barndom (1994). Instr.: Erik Clausen. Prod.: Svensk Filmindustri / Film-Cooperative Danmark / ASA Film Production / Filmselskabet Carl / Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Film om komponist Carl Nielsens liv efter erindringsbogen af samme navn. Handlingen foregår fra 1871 til 1883. i 1995 sendt på DR, som TV-serie i tre dele.

Prinsen af Jylland (1994). Instr.: Gabriel Axel. Prod.: Les Films Ariane / Allarts / Kenneth Madsen Filmproduktion / Woodline Films. Periode: Før Vikingetid. International storfilm på engelsk, men med dansk produktionsteam. En genfortælling af Saxos oprindelige krønike om Hamlet.

Vildbassen (1994). Instr.: Sven Methling. Prod.: Regnar Grasten Film. Periode: Periodedrama, Efter 2. Verdenskrig. Familiefilm byggende på første del af forfatter Torben Nielsens selvbiografi. Mange elementer er dog ændret og hvor Nielsens biografi foregik i 1920erne, er handlingen i filmen flyttet til 1950erne.

Kun en pige (1995). Instr.: Peter Schrøder. Prod.: Regner Grasten Film / DR / Nordisk Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Drama om Lise Nørgaards barndom i Mellemkrigstiden, byggende på hendes egne erindringer.

Hamsun (1996). Instr.: Jan Troell. Prod.: Nordisk Film / Merkur Film A/S / SVT Drama / Svensk Filmindustri / Bayeischer Rundfunk / Polyphon Film-und Ferneshgesellsschaft. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Historien om den norske forfatter Knut Hamsun og hans kone, der var nazistiske sympatisører under 2. Verdenskrig. Dansk-tysk-norsk co-produktion, som primært handler om personligheder relateret til Norge. Ligger sig tæt op af det historiske forløb og foregår fra 1935-1952. Bygger bl.a. på Thorkild Hansens bog Processen mod Hamsun.

Fede tider (1996). Instr.: Peter Bay. Prod.: ASA Film Production / Dansk Novellefilm. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om et kollektiv i 1970erne. Omhandler især de eksperimenter og skyggesider der var ved hippiernes levevis.

Den attende (1996). Instr.: Anders Rønnow Klarlund. Prod.: Zentropa / Klondike Film / Det Danske Filmværksted. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama, der omhandler dagene omkring afstemningen om Maastricht-traktaten, den 18. maj 1993. Handlingen og personer er opdigtet, men virkelige demonstrationer skildres.

Balladen om Holger Danske (1996). Instr.: Laila Hodell. Prod.: Frejas Børn. Periode: Vikingetid. Dukkefilm der skildrer sagnet om Holger Danske. Karl den Store optræder, men filmen indeholder også guder og andre overnaturlige elementer.

Jerusalem (1996). Instr.: Bille August. Prod.: SVT / Svensk Filmindustri / Metronome Productions / Schibsted Film A/S / Marko Röhr Productions Oy / Nordiska Film og TV-fonden / DR / NRK / Ríkisútvarpið-Sjónvarp RÚV / Yleisradio. Periode: Moderne tid. Et drama om kærlighed og religiøsitet i en lille svensk landsby i starten af 1900-tallet. Efter roman af Selma Lagerlöf. Ren svensk historie, men støttet af danske produktionsmidler.

Den sidste viking (1997). Instr.: Jesper W. Nielsen. Prod.: Zentropa Entertainments / DR TV / Trust Film Svenska AB. Periode: Vikingetid. Vikingefilm om høvdingens søn, der kæmper for at overleve, efter kongens mænd overtager hans landsby.

Ørnens øje (1997). Instr.: Peter Flinth. Prod.: Metronome Productions / Victoria Film / Nordic Screen Productions. Periode: Middelalder. Familiefilm med en ung Valdemar Sejr i hovedrollen. Størstedelen af plottet er fiktivt.

Øen i Fuglegade (1997). Instr.: Søren Kragh-Jacobsen. Prod.: M&M Productions / April Productions / Connexion Film Vertrieb & Produktion. Periode: 2. Verdenskrig. International produktion byggende på Uri Orlevs delvist selvbiografiske roman. Handler om at vokse op i den jødiske ghetto i Warszawa under 2. Verdenskrig.

Det store flip (1997). Instr.: Niels Gråbøl. Prod.: Per Holst Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Komedie om en ung mand, hvis forældre flytter i kollektiv i 1970erne.

Et hjørne af paradis (1997). Instr.: Peter Ringgaard. Prod.: Nordisk Film / Søren Stærmose / Nosara. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om den svenske botaniker Niels Oluf Vesterberg og hans danske kone Karen Mogensen, som drager til Costa Rica i starten af 1960erne, for at skabe sig et paradis hvor de er i nærkontakt med naturren. Deres navne er ændret, men historien bygger på virkelige hændelser.

Barbara (1997). Instr.: Nils Malmros. Prod.: Per Holst Film / Svensk Filmindustri / Felica Film / Northern Light Film & TV Produksjon A/S. Periode: Oplysningstid. Dramatisk storfilm byggende på sagnet om Beinta Broberg, en af de mest berømte kvinder i Færøernes historie.

Nonnebørn (1997). Instr.: Cæcilla Holbek Trier. Prod.: Crone Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama om en ung pige, som bliver placeret på et nonnekloster i 1958 og begynder at blive set som helgen imod hendes vilje.

H.C. Andersen og den skæve skygge (1998). Instr.: Jannik Hastrup. Prod.: Dansk Tegnefilm / Zentropa Productions / Trust Film Svenska / Northern Lights / SVT Drama. Periode: Moderne tid.Semi-biografisk tegnefilm over H.C. Andersens liv. Indeholder flere eventyrlige og overnaturlige elementer.

Magnetisørens femte vinter (1999). Instr.: Morten Henriksen. Prod.: Magic Hour Films / Nordisk Film / Norsk Film / Athena Film & Video / Felicia Film / Pandora Cinema / DR / SVT Drama. Periode: Moderne tid. Drama byggende på roman af Per Olov Enquist. Foregår i Nordsverige i 1819.

Manden som ikke ville dø (1999). Instr.: Torben Skjødt Jensen. Prod.: Final Cut Productions / Point of no Return Productions. Periode: Moderne tid, 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, Efter 2. Verdenskrig. Drama om en mand, der trodser gud ved at nægte at dø, efter hans kone og barn dør i en brandulykke. Skildre en periode fra omkring år 1900 og 70 år frem.

Bornholms stemme (1999). Instr.: Lotte Svendsen. Prod.: Per Holst Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama om livet på Bornholm i starten 1980erne, hvor øen bliver ramt af EFs fiskekvoter, hvilket får store konsekvenser for det lokale fiskersamfund.

Klinkevals (1999). Instr.: Hans Kristensen. Prod.: Per Holst Film / Felica Film / Nordisk Film. Periode: Moderne tid. Filmatisering af Jane Aamunds kærlighedsroman, om en ung kvinde i København i slutningen af 1800-tallet.

TV

Begær, lighed og broderskab (1990). Instr.: Henning Ørnbak. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Dramaserie i tre afsnit, der fungere som en krønike over de sidste 25 år i dansk landbrug. Starter i midten af 1960erne og bevæger sig i sidste afsnit op til slutningen af 1980'erne.

Cecilia (1991). Instr.: Hans Christian Nørgaard. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Moderne tid. TV-film efter Steen Stensen Blichers roman Hosekræmmeren. Kærlighedsdrama fra den jyske hede, som foregår i anden halvdel af 1800-tallet.

Mein Kampf (1991). Instr.: George Tabori. Prod.: DR [TV-Provinsafdelingen]. Periode: Moderne tid. TV-drama efter stykke af George Tabori, som skildrer Adolf Hitlers tidlige år i Østrig. Kun Hitler optræder som virkelig historisk person.

Domino (1991). Instr.: Franz Ernst. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Dramaserie om en protestgruppe, der er bange for Danmark bliver solgt som en del af nedrustningsaftalerne i 1980erne. Foregår i 1988.

Den gode vilje (1991). Instr.: Bille August. Prod.: SVT Drama. Periode: Moderne tid. TV-serie af Bille August om Ingmar Bergmans forældre og deres forhold i starten af 1900-tallet. Modtog bl.a. produktionsstøtte fra DR. Udkom i 1992 i en filmudgave.

Gøngehøvdingen (1992). Instr.: Peter Eszterhás. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Renæssance. Dramaserie i tolv afsnit, byggende på Carit Etlars bog om Svend Gønges bedrifter i midten af 1600-tallet.

Mørklægning (1992). Instr.: Palle Kjærulff-Schmidt. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: 2. Verdenskrig. Miniserie i tre dele om livet under den danske besættelse. Efter roman af Anders Bondelsen.

Kald mig Liva (1992). Instr.: Brigitte Kolerus. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. Miniserie i fire afsnit om skuespilleren Liva Weels liv. Handlingen foregår fra 1920erne til 1950erne.

De skrigende halse (1993). Instr.: Søren Fauli. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-film, der fungere som en satirisk skildring af det københavnske punkmiljø i 1984.

Luischen (1993). Instr.: Susanne Bier. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Moderne tid. TV-film efter novelle af Thomas Mann, som skildrer en tysk provinsby før 1. Verdenskrig.

Den sommer ved havet (1994). Instr.: Frans Bauhaus. Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-film, som foregår i 1950erne og primært omhandler årtiets forhold til besættelsen.

Alletiders jul (1994). Instr.: Martin Miche-Renard. Prod.: Frontier-Adaptor. Periode: Før Vikingetid, Vikingetid, Middelalder, Renæssance, Oplysningstid, Moderne tid. Julekalender fra TV2 med nissen Pyrus. Nisserne rejser i næsten hvert eneste afsnit tilbage til forskellige perioder i Danmarkshistorien, hvor de møder mange forskellige historiske danskere.

Fire befrielsesbilleder (1995). Instr.: Palle Kjærulff-Smith (Lyse tider) & Ole Bornedal (Sprængt nakke). Prod.: DR [TV-Fiktion]. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Fire kortfilm om forholdet til Danmarks besættelse, lavet af forskellige instruktører og vist samlet af DR. To af disse er historiske og foregår umiddelbart efter befrielsen.

Hallo, det er jul (1995). Instr.: Piv Bernth. Prod.: DR [TV-Provinsafdelingen]. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Efterfølger til Jul i Gammelby” (1979). Foregår i 1920erne.

Alletiders nisse (1995). Instr.: Martin Miehe-Renard. Prod.: Frontier-Adaptor. Periode: Før Vikingetid, Vikingetid, Middelalder, Renæssance, Oplysningstid, Moderne tid, 2.Verdenskrig.Efterfølger til Alletiders jul” (1994). Nisserne rejser nu rundt i historien, fordi de skal finde ud af hvad en nisse er. Forskellige historiske personer og begivenheder optræder, men dog i væsentlig mindre grad end i "Alletiders jul".

Bryggeren (1996). Instr.: Kaspar Rostrup. Prod.: DR / Nordisk Film. Periode: Moderne tid.Dramaserie i tolv afsnit om Carlsbergs stifter J.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen. Handlingen foregår fra midten af 1800-tallet og frem. Efter Kristof Glamanns bog af samme navn.

Alletiders julemand (1997). Instr.: Martin Miehe-Renard. Prod.: Frontier-Adaptor. Periode: Før Vikingetid, Vikingetid, Middelalder, Renæssance. Den tredje julekalender med Pyrus. Nisserne skal tilbage i historien for at finde julemandens oprindelse. Historiske personer optræder stort set ikke.

Brødrene Mortensens jul (1998). Instr.: Hans Kristensen. Prod.: Regner Grasten Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV2 julekalender, som foregår i en lille flække i 1950ernes Danmark.

Ved Stillebækken (1999-2000). Instr.: Finn Henriksen, Henrik Sartou & Lone Scherfig. Prod.: Zentropa Productions. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV-serie produceret til TV2 i 26 afsnit, byggende på diverse Morten Korch romaner. Foregår omkring 1920erne og 1930erne.

Klods Hans (1999). Instr.: Mihae Badica. Prod.: Filmforsyningen. Periode: Oplysningstid. Dukketeaterversion af H.C. Andersens eventyr.

Olsenbandens første kup (1999-2000). Instr.: Martin Miehe-Renard & Giacomo Campeotte. Prod.: TV2. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Julekalender med Olsen-Banden som børn. Foregår umiddelbart i 1950erne. Syv ekstra afsnit blev sendt i påsken året efter (2000).


 

2000–2009

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 2000-09 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Film

På fremmed mark (2000). Instr.: Aage Rais-Nordentoft. Prod.: Zentropa Entertainments / Balboa 2. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om en ung dansker, som bliver sendt til Bosnien, som en del af FN’s fredsbevarende styrke i midten af 1990’erne. Nogle elementer fra filmen bygger på autentiske episoder, men handling og karakterer er opdigtede.

Juliane (2000). Instr.: Hans Kristensen. Prod.: Per Holst Film. Periode: Moderne tid. Efterfølger til Klinkevals (1999). Efter Jane Aamunds romaner. Et kærlighedsdrama, som foregår i starten af 1900-tallet.

Fruen på Hamre (2000). Instr.: Katrine Wiedemann. Prod.: Zentropa Entertainments / TV2. Periode: Moderne tid. Drama, som foregår på landet omkring år 1900. Efter roman af Morten Korch.

Flugten fra Jante (2000). Instr.: Nils Gaup. Prod.: Motlys AS / Angel Arena / Triangle Art Film Production / Red Ochre Productions. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Stor nordisk co-produktion støttet af Det Danske Filminstitut og med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen. Bygger på Aksel Sandemoses semi-biografiske romaner og foregår fra 1916 til 1930’erne.

Dancer in the Dark (2000). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Zentropa Entertainments. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Musical om en blind tjekkisk immigrant i USA. Hun arbejder ihærdigt for at tjene penge til en operation, som skal redde hendes søn fra den samme øjensygdom, hun lider af. Foregår i 1964.

Grev Axel (2001). Instr.: Søren Fauli. Prod.: Cosmo Film. Periode: Oplysningstid. En stærkt moderniseret og farcepræget komedie, der foregår i 1700-tallets Danmark.

Fukssvansen (2001). Instr.: Niels Arden Oplev. Prod.: Zentropa Entertainments / TV2 / Memfis Film International. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Sort komediefarce, der umiddelbart foregå i 1970’erne.

Olsen-banden junior (2001). Instr.: Peter Flinth. Prod.: Nordisk Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Efterfølger til julekalenderen “Olsen-bandens første kup”. Foregår ligeledes i slutningen af 1950’erne.

Jeg er Dina (2002). Instr.: Ole Bornedal. Prod.: Northen Lights / Nordisk Film / Per Holst Film / Felicia Film / Apollo Media / Gemini Film & Television / Mandarin Film / TV1 Intl. Periode: Moderne tid. Storfilm om en pige i 1860’ernes Norge, der vokser op til at blive en handlekraftig ung kvinde. Stor nordisk co-produktion med dansk instruktør, danske skuespillere i mindre roller og dansk finansiering. Efter Herbjørg Wassmos roman “Dinas bog”.

Charlie Butterfly (2002). Instr.: Dariusz Steiness. Prod.: Zentropa Entertainments. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama om en ældre mand, der mister synet. Foregår i 1960’erne og 1970’erne.

Ulvepigen Tinke (2002). Instr.: Morten Køhlert. Prod.: ASA Film Production / FilmPeople / MTV Produktion / Auto Images og Film I Skåne. Periode: Moderne tid. Ungdomsfilm, der foregår i midten af 1800-tallet og bygger på Cecil Bødtkers roman “Hungerbarnet”.

At kende sandheden (2002). Instr.: Nils Malmros. Prod.: Nordisk Film / TV2. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig, Efter 2. Verdenskrig. r på historien om Nils Malmros’ egen far, som var en kendt overlæge, der brugte kræftfremkaldende stoffer til behandlinger under 2. Verdenskrig. Nogle historiske personligheder optræder.

Askepop – the movie (2003). Instr.: Mikala Bjarnov Lage, Charlotte Sachs Bostrup. Prod.: Regner Grasten Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Musikalsk lystspil frit efter Regner Grastens musical. Handler om nogle unge mennesker i 1950’erne, som er i gang med at opsætte en musicalversion af eventyret om Askepot.

Dogville (2003). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Zentropa Entertainments / Isabella Films International / Something Else / Memfis Film International / Trollhättan Film / Pain Unlimited Gmbh / Sigma Films Ltd / Zoma Ltd / Slot Machine Sarl / Liberator2 Sarl. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Lars von Triers kunstneriske film om fordomme og undertrykkelse i 1930’ernes USA.

Torremolinos 73 (2003). Instr.: Pablo Berger. Prod.: TeleSpan / Nimbus Film. Periode: Efter 1. Verdenskrig. Spansk-dansk film med danske skuespillere og Nimbus Film som co-producent. Foregår i Spanien i 1973.

Afgrunden (2004). Instr.: Torben Skjødt Jensen. Prod.: DR / Point of no Return Productions. Periode: Moderne tid, Efter 2. Verdenskrig. Film om den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen. Bygger på den virkelige historie om en ung instruktør, der forsøgte at lave en portrætfilm om Asta Nielsen i 1964. Indeholder både scener i 1964 og flashbackscener til starten af 1900-tallet. Flere historiske personer er med i handlingen.

Familien Gregersen (2004). Instr.: Charlotte Sachs Bostrup. Prod.: Regner Grasten Film / TV2. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama om en dansk overklassefamilie og dens storhed og fald i perioden 1954-1974. Bygger på Christian Kampmanns romaner.

Oskar og Josefine (2005). Instr.: Carsten Myllerup. Prod.: Cosmo Film / TV2. Periode: Renæssance. Børnefilm, hvor to børn får en tidsmaskine og rejser tilbage til 1600-tallet. Her bliver Josefine bl.a. anklaget for at være en heks. Efterfølger til TV2’s julekalender “Jesus og Josefine”.

Unge Andersen (2005). Instr.: Rumle Hammerich. Prod.: Nordisk Film / DR. Periode: Moderne tid.Film i to dele om H.C. Andersens unge år i starten af 1800-tallet.

Manderlay (2005). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Zentropa Entertainments / Isabella Films International B.V / Manderlay Ltd. / Sigma III Films Ltd. / Memfis Film International / Ognon Pictures / Pain Unlimited Filmproduktion GMBH / Film I Väst / DR / Arte France Cinéma / SVT / Arte-WDR / NPS Television / YLE Co-productions. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Fortsættelsen til Lars von Triers “Dogville”. Ligesom forgængeren foregår dette kunstneriske drama også i 1930’ernes USA.

Drømmen (2006). Instr.: Niels Arden Oplev. Prod.: Zentropa Entertainments / NAO3 Ltd. / SigmaIII Films Ltd. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama om en dreng, som bliver tæsket af inspektøren på en lille skole i 1970’erne. Filmen følger hans forældres efterfølgende kamp imod skolen og byrådet.

The Journals of Knud Rasmussen (2006). Instr.: Zacharias Kunuk & Norman Cohn. Prod.: Kunuk Cohn Productions / Igloolik Usuma Productions / Barok Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Film af den canadiske inuk instruktør Zacharias Kunuk, som skildrer Knud Rasmussen og hans etnografiske kollegaer i deres møde med de arktiske inuitter i 1922. Danske skuespillere optræder i bærende roller, samt dansk co-produktionsteam og finansering.

Kunsten at græde i kor (2007). Instr.: Peter Schønau Fog. Prod.: Final Cut Productions. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Foregår i 1970’ernes Sønderjylland, hvor en ung dreng gør alt for at muntre sin tyranniske og medlidenhedssøgende far op. Bygger på Erland Jepsens roman af samme navn.

De unge år (2007). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Zentropa Entertainments / Memfis Film / Dor Film / Lucky Red. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Komedie, der bygger på Lars Von Triers egne oplevelser på Filmskolen. Navne er ændret, men mange kendte personligheder inden for dansk film bliver åbenlyst parodieret, bl.a. Nils Malmros, Henning Camre og Morgens Rukov. Foregår i 1979 og nogle år frem.

Arn – tempelridderen (2008). Instr.: Peter Flinth. Prod.: Svensk Filmindustri / Sheba Productions. Periode: Middelalder. Film, der bygger på Jan Guillous romanserie. Stor skandinavisk co-produktion med dansk instruktør, støttet af bl.a. Det Danske Filminstitut, og med enkelte danske skuespillere. Foregår i 1100- og 1200-tallet. Inkluderer flere virkelige historiske personligheder, deriblandt svenske kong Knud Erikson og den arabiske hærfører Saladin. Hovedpersonen Arn er dog fiktiv.

To verdener (2008). Instr.: Niels Arden Oplev. Prod.: Nordisk Film / TV2. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film baseret på historien om Tabita Brøners udskillelse fra Jehovas Vidner efter hun fik en kæreste. Navne er ændret, men ellers lægger historien sig tæt op af hendes egen fortælling. Da filmen gør tydeligt opmærksom på, at den bygger på en virkelig begivenhed, må den ses som historisk.

Flammen og Citronen (2008). Instr.: Ole Christian Madsen. Prod.: Nimbus Film / Wüste Filmproduktion / Studio Babelsberg / OC Film / Sirena Film / Duckling Mainstreeam / 4 1/2 Film. Periode: 2. Verdenskrig. Actiondrama om de virkelige danske modstandsmænd Flammen og Citronen.

Arn – riget ved verdens ende (2008). Instr.: Peter Flinth. Prod.: Svensk Filmindustri / Sheba Productions / Telepool GmbH / Film i Väst / TV4 / SF Norge / Juonigilmi Oy / Tjy Bang / DR / Dagsljus Film Equipment / Europa Sound Production / Arion Communication / Molinare. Periode: Middelalder. Efterfølger til “Arn – tempelridderen”, som indeholder mange af de samme historiske personer. Filmene er lavet samtidig og kom senere som mini-serie til TV.

A viking saga: Son of Thor (2008). Instr.: Michael Mouyal. Prod.: Supersonic Entertainment. Periode: Vikingetid. Lavbudget vikingefilm om en ung mand, der skal have hævn efter hans familie dræbes.

Kærestesorger (2009). Instr.: Nils Malmros. Prod.: Nordisk Film / DR. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Ungdomsfilm om elever på Viborg Katedralskole i 1960’erne.

Vølvens forbandelse (2009). Instr.: Mogens Hagedorn Christiansen. Prod.: Cosmo Film. Periode: Vikingetid, Middelalder. Familiefilm om en ung dreng, som bliver lokket til at bruge en tidsmaskine. Den sender ham tilbage til både Harald Blåtands hof og senere til Valdemar den Store, hvor han skal ophæve en forbandelse fra en ond troldkvinde.

Valhalla Rising (2009). Instr.: Nicolas Winding Refn. Prod.: One Eye Production. Periode: Vikingetid. Vikingefilm, som indeholder elementer på grænsen til det overnaturlige og foregår i år 1000.

TV

Edderkoppen (2000). Instr.: Ole Christian Madsen. Prod.: DR / Metronome. Periode: Efter 2. Verdenskrig. DR-dramaserie om Edderkoppesagen i seks afsnit. Foregår i efterkrigstidens Danmark.

Mit liv som Bent (2001). Instr.: Jens Folmer Jepsen. Prod.: Deluca Film / DR. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Komedieserie fra DR om livet i 1980’erne.

Jesus & Josefine (2003). Instr.: Carsten Myllerup. Prod.: Cosmo Film / TV2. Periode: Før-Vikingetid. TV2-julekalender om en pige, der rejser tilbage i tiden til år 12 og møder en ung Jesus og andre bibelhistoriske personligheder.

H.C. Andersens eventyr (2004-05). Instr.: Jørgen Lerdam. Prod.: Egmont Imagination / A. Film / Magma Film. Periode: Oplysningstid, Moderne tid. Animationsserie med H.C. Andersen, hvor han læser sine eventyr højt for to børn.

Krøniken (2004-2007). Instr.: Charlotte Sieling, Henrik Ruben Genz & Lone Scherfig. Prod.: DR [TV-Drama] / SVT / NRK / YLE. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Dramaserie, som foregår fra 1950’erne til 1970’erne. Serien omhandler det virkelige radiofirma Bella, men selve historien er fiktiv. Jens Otto Krag optræder som biperson.

H.C. Andersens eventyrlige verden (2005). Instr.: Jørgen Bing. Prod.: Banana Medie Event. Periode: Oplysningstid, Moderne tid. En serie af H.C. Andersens børneeventyr fortalt igennem dukker, som styres af H.C. Andersen selv.

H.C. Andersen: 10 fortryllende eventyr (2005). Instr.: Steen Dongo. Prod.: Concept Film & TV / Picturewise / Airplay Productions. Periode: Oplysningstid. Serie af ti H.C. Andersen-eventyr opført med skuespillere. Udkom ikke oprindeligt under en samlet betegnelse, så titlen er taget fra DVD-udgaven fra 2009.

H.C. Andersen – historien om en digter (2005). Instr.: Piv Bernth. Prod.: DR / DM Film und TV Produktion. Periode: Moderne tid. Doku-drama i to dele, hvor Lars Mikkelsen spiller H.C. Andersen. Bygger på H.C. Andersens egne erindringer.

Det Vildeste Westen (2005). Instr.: Jesper Skaaning. Prod.: DR Ung / Diktator Film. Periode: Moderne tid. Komedieserie i ni korte afsnit om livet for det danske mindretal i Skåne i 1870’erne, hvor der er opstået en western koloni. Komikken er lettere vanvittig og serien indeholder mange anakronismer.

Album (2008). Instr.: Hella Joof. Prod.: Fine & Mellow / DR [TV-Fiktion] / SVT / NRK. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Dramaserie efter roman af Benn Q. Holm. Følger tre familier som krydser hinanden fra 1970’erne og op til årtusindskiftet.

Blekingegade (2009-2010). Instr.: Jakob Thuesen. Prod.: Zentropa Entertainments / Film i Väst. Periode: Efter 2. Verdenskrig. TV-serie i fem afsnit sendt på TV2 om Blekingegadebanden. Navne og de væsentlige begivenheder er skildret, men store dele er opdigtet. Foregår i 1970’erne og 1980’erne.


 

2010–2016

Oversigt over antal film- og TV-titler fra 2010-16 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

Film

Eksperimentet (2010). Instr.: Louise Friedberg. Prod.: Nimbus Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama baseret på den virkelige historie om et socialt eksperiment udført af den danske regering i 1951. Her blev 22 inuitbørn tvangsfjernet fra deres forældre og placeret hos plejefamilier i Danmark.

Dirch (2011). Instr.: Martin Zandvliet. Prod.: Nordisk Films Kompagni / Koncern TV- og Filmproduktion. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Biografisk film om Dirch Passers liv med fokus på forholdet til Kjeld Petersen.

Hvidsten Gruppen – nogle må dø for at andre kan leve (2012). Instr.: Anne-Grethe Bjarup Riis. Prod.: Regner Grasten Film. Periode: 2. Verdenskrig. Drama om den danske modstandsgruppe Hvidstengruppen.

En kongelig affære (2012). Instr.: Nikolaj Arcel. Prod.: Zentropa Entertainments / DR / Film i Väst / SVT / Sirena Film / Trollhätten Film AB. Periode: Oplysningstid. Politisk kærlighedsdrama om de dramatiske hændelser mellem Struensee, Christian 7. og Caroline Mathilde i slutningen af 1700-tallet. Bygger bl.a. på romanen “Prinsesse af blodet” af Bodil Steensen-Leth.

Marie Krøyer (2012). Instr.: Bille August. Prod.: SF Film Production / AB Svensk Filmindustri / Film i Väst / Nordisk Film Shortcut. Periode: Moderne tid. Biografisk film om Skagensmalerne Marie Krøyer og hendes mand P.S. Krøyer. Fokuserer især på P.S. Krøyers psykiske problemer. Foregår fra slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet.

Kufferten (2012). Instr.: Charlotte Madsen. Prod.: Charlotte Madsen. Periode: 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig prøver en ung pige at finde sine forældre, som er blevet slæbt væk af tyske soldater.

Spies og Glistrup (2013). Instr.: Christoffer Boe. Prod.: Alphaville Pictures / Nordisk Film Production. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Komediedrama om venskabet mellem Mogens Glistrup og Simon Spies fra 1960’erne til 1980’erne.

Tarok (2013). Instr.: Anne-Grethe Bjarup Riis. Prod.: Regner Grasten Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om Danmarks mest berømte væddeløbshest Tarok og menneskene omkring den. Omhandler primært årene 1975-80.

Sorg og glæde (2013). Instr.: Nils Malmros. Prod.: Nordisk Film Production / Radiator Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Semi-biografisk film om Nils Malmros’ egen personlige tragedie, da hans kone slog deres kun 9 måneder gamle datter ihjel. Navne er dog ændret. Foregår i midten af 1980’erne.

Nymphomaniac (2013). Instr.: Lars von Trier. Prod.: Zentropa Entertainments / Slot Machine / Caviar / ZenBelgie BVBA / Arte France Cinéma / Filmi Väst / Groupe Grand Accord: ARTE G.E.I.E. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om en kvinde, der tænker tilbage på sine tidligere erotiske oplevelser. Foregår i 1970’erne.

Monica Z (2014). Instr.: Per Fly. Prod.: Stellanova Film / Film i Väst / SVT / Eyeworks Fine & Mellow / Svensk Filmindustri. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Biografisk film om den svenske jazzsangerinde Monica Zetterlund, støttet af bl.a. Det Danske Filminstitut. Filmen skildrer Zetterlunds store gennembrud og tidlige berømmelse, men dog ikke hendes tid i København.

The Salvation (2014). Instr.: Kristian Levring. Prod.: Zentropa Entertainments / Spier Films / Forward Films. Periode: Moderne tid. Western, som foregår i 1870’ernes USA. Omhandler en dansk nybygger, som er kommet til USA efter at have været soldat i krigen i 1864.

Kapgang (2014). Instr.: Niels Arden Oplev. Prod.: Nordisk Film Production. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Drama over roman af Morten Kirkskov. Handler om en ung dreng, hvis mor pludselig dør af kræft i 1976, hvilket giver ham et stort ansvar  for sit eget liv.

Steppeulven (2015). Instr.: Ole Christian Madsen. Prod.: Nimbus Film / MP Film Production / Bleck Film & TV / Beofilm / Mainstream. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Biografisk film om forsangeren i rockgruppen Steppeulvene Eik Skaløe, som dør i 1968.

9. April (2015). Instr.: Roni Ezra. Prod.: Nordisk Film Production. Periode: 2. Verdenskrig. Krigsfilmom de få soldater, som kæmpede imod den tyske besættelsesmagt den 9. april 1940. Holder sig tæt til historien og navngivne historiske personligheder optræder, men størstedelen af soldaterne bygger ikke direkte på virkelige personer.

Idealisten (2015). Instr.: Christina Rosendahl. Prod.: Tollbox Film / Rosendahl Film / Cinevita Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Om journalisten Poul Brink og Thulesagen i 1968. En virkelig historie, hvor mange af de historiske aktører optræder.

Jens Munk – NordvestXpeditionen (2015). Instr.: Ole Japp. Prod.: Japp Production. Periode: Renæssance. Om den danske søfarer Jens Munk, der i 1619 bliver sendt ud for at finde en passage nordvest om Amerika.

Bridgend (2015). Instr.: Jeppe Rønde. Prod.: Bienkov & Schønnemann Pictures. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film, der skildrer en mystisk selvmordsbølge i den lille walisiske by Bridgend. De virkelige begivenheder strakte sig fra 2007-12. Dansk instruktør og dansk produktionsselskab.

Guldkysten (2015). Instr.: Daniel Dencik. Prod.: Haslund/Dencik Entertainment / Haslund Film / Dencik Film / Film i Väst. Periode: Moderne tid. Film om forholdene i de danske kolonier på Guldkysten i 1800-tallet, som dog har klare elementer af kunstnerisk fortolkning. Bygger på dagbøger skrevet af Wulff Joseph Wulff, som også optræder som filmens hovedperson (med et lettere ændret navn).

Sommeren 92’ (2015). Instr.: Kasper Barfoed. Prod.: PeaPie / Meta Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Film om det danske fodboldlandsholds sejr i Europamesterskabet i 1992. Næsten alle roller i filmen skildrer virkelige personer.

Under sandet (2015). Instr.: Martin Zandvliet. Prod.: Nordisk Film Production / Amusement Park Films / ZDF. Periode: 2. Verdenskrig. Tager udgangspunkt i unge tyske krigsfanger, som tvinges til at rydde miner på den jyske vestkyst. En virkelig begivenhed, som dog er ændret en del i filmens fortolkning.

Kollektivet (2016). Instr.: Thomas Vinterberg. Prod.: Zentropa Entertainments / Film i Väst / Topkapi Films. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Om et kollektiv i Hellerup i 1970’erne.

Tordenskjold og Kold (2016). Instr.: Henrik Ruben Genz. Prod.: Nimbus Film. Periode: Oplysningstid. Satirisk film om Tordenskiolds sidste dage og hans forhold til sin kammertjener Kold. En meget fri fortolkning af historien om Tordenskiold, med mange anakronismer.

Der kommer en dag (2016). Instr.: Jesper W. Nielsen. Prod.: Zentropa Entertainments / Film i Väst. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Om et drengehjem i 1960’erne, hvor vilkårene er meget barske. Baseret på virkelige hændelser på drengehjemmet Godhavn, men personnavne er ændret.

Fuglene over sundet (2016). Instr.: Nicolo Donato. Prod.: SF Film Production. Periode: 2. Verdenskrig. Film om den store danske jødeflugt i oktober 1943. Virkelige personer er medtaget..

Anti (2016). Instr.: Morten BH. Prod.: Miso Film. Periode: Efter 2. Verdenskrig. Ungdomsfilm om to venner i grafittimiljøet i København. Foregår i 1991.

Den magiske juleæske (2016). Instr.: Jacob Ley. Prod.: Copenhagn Bombay / CB Sverige / Fish Blowing Bubbles. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. Animationsfilm om en ung dreng på et børnehjem i starten af 1930’erne, som bliver trukket ind i en magisk juleverden. Første og sidste del foregår på børnehjemmet.

TV

Badehotellet (2013-2016). Instr.: Hans Fabian Wullenweber & Jesper W. Nielsen. Prod.: SF Film Production / Nitrat Film. Periode: 1. Verdenskrig og Mellemkrigstiden. TV2-serie på 20 afsnit over tre sæsoner. Omhandler et badehotel på Sjælland i 1928 og 1929. En fjerde sæson er planlagt til udsendelse  i 2017.

1864 (2014). Instr.: Ole Bornedal. Prod.: Miso Film, DR. Periode: Moderne tid. Dramaserie om krigen i 1864, som også indeholder en nutidig parallelhistorie. Virkelige historiske personligheder optræder, men også flere overnaturlige elementer. På nuværende tidspunkt (2016), den dyreste danske TV-serie nogensinde.

Tidsrejsen (2014). Instr.: Kasper Munk. Prod.: DR. Periode: Efter 2. Verdenskrig. DR- julekalender, hvor en tidsmaskine bruges til både at rejse tilbage til 1984 og frem til 2044.

Fra kolonimagt til kolonihavemagt (2015). Instr.: Rasmus Horskjær. Prod.: DR. Periode:  Vikingetid, Renæssance, Oplysningstid, Moderne tid, 2. Verdenskrig. Satireshow på DR i otte afsnit, skabt af Anna Neye. Sammen med bl.a. Hella Joof spiller hun tydeligt karikerede versioner af nogle af Danmarks mest kendte historiske personligheder.

Sorte måne (2015). Instr.: Kasper Skovsbøl. Prod.: Den Danske Filmskole. Periode: Middelalder. Filmskolefilm, hvor en kvinde, spillet af en transkønnet, beskyldes for at være heks. Vist på DR K.


 

Samlet oversigt: 1900–2016

Samlet oversigt over antal film- og TV-titler fra 1900–2016 inddelt efter de skildrede perioder. Tallet i parentes angiver antallet af historiske film, som foregår i Danmark eller indeholder danske karakterer.

 


AF: BUE KINDTLER-NIELSEN / CAND. MAG.

Kildeangivelse

Kindtler-Nielsen, Bue (2017): Registrant: Danske historiske dramatiseringer på film og TV i perioden 1900-2016. Kosmorama #266 (www.kosmorama.org).

Subscribe to our newsletter and stay updated: