Kosmorama #265 – Filmmuseet fylder 75 år

11.11.2016. Siden den 11. november 1941 er film og filmhistorisk materiale systematisk blevet indsamlet og bevaret i Danmark. Det er der god grund til at kippe med flaget for – ikke mindst når man gør en dyd ud af at publicere filmhistoriske artikler, som øser af den kilde til viden om dansk film, samlingerne fra Filmmuseet – i dag DFI’s samlinger – udgør.
max-ree_cimarron770x380
Max Rée på sit kontor under arbejdet med Cimarron, ca. 1930. Foto: DFI's Max Rée samling.

Kosmorama fejrer Filmmuseets jubilæum med to artikler, som begge demonstrerer, hvad samlingerne indeholder og kan bruges til. Og dermed også, at det arbejde, der blev sat i værk for en menneskealder siden, stadig kan bringe ny filmhistorisk viden for en dag.

Max Rée

Max Rée-samlingen er en af DFI’s mest fascinerende. Her er hundredvis af kostumetegninger i production designer Rées fine streg og fotos af de fingersnilde skalamodeller, han byggede af film sets. Vi har haft scenograf Rasmus Thjellesen en tur i samlingen for at kortlægge Max Rées karriere. Rée var en celebrity i 1920’ernes Hollywood, modeskaber, den første dansker til at vinde en Oscar og manden, der klædte Greta Garbo på. Thjellesens artikel: 

Max Rée på sit kontor i forbindelse med pre-produktionen af Cimarron RKO 1930_grey3    Max Rée – en dansk pioner i Hollywood 

Artiklen er rigt illustreret med Rées artwork, som også kan ses på udstillingsskærmene i Cinematekets foyer de kommende måneder.

Paul Fejos

Med ansættelsen af den ungarske instruktør Paul Fejos i midten af 1930’erne forsøgte Nordisk Film at genvinde fordums internationale storhed. Men Fejos’ danske spillefilm blev så fatale flop, at instruktøren nærmest flygtede fra København til Madagaskar og Seychellerne for at optage film om de indfødtes sæder og skikke. Fejos’ filmekspeditioner er aldrig tidligere detaljeret beskrevet, så programredaktør i Cinemateket, Jesper Andersen, har trawlet adskillige arkiver i flere lande for at kunne skrive: 

01   "Tropisk Farvepragt, underlige Negermelodier og barbarisk Kolorit" 

Artiklen trækker på DFI’s Nordisk Film-samling og særsamlingen efter ekspeditionsfotografen Rudolf Frederiksen. Og så bugner den i øvrigt af fotos fra DFI’s billedarkiv.

Ib Monty

Endelig genudgiver vi en artikel til minde om den længst siddende direktør for Det Danske Filmmuseum, Ib Monty, som døde i juni i år: et skarpt interview, hvor Monty tager bladet fra munden i forhold til både filmpublikummet og de politikere, der bestemmer bevillingerne til museet. Artiklen stammer fra det Kosmorama, der markerede Filmmuseets 50-årsdag (nr. 198, 1991) og er skrevet af filmhistoriker Carl Nørrested:

kosmorama198_004_artikel1   Kunstmuseum, kulturhistorisk museum eller lagerplads for filmbranchen?

 

Fra bagkataloget

Og så lægger vi to vægtige numre fra bagkataloget i arkivet:  

Kosmorama219_1997_front   Kosmorama Nr. 219
- Genre i 90’erne

1998_221_0001   Kosmorama Nr. 221
- De nye filmteorier

 

 God fornøjelse med læsningen!

Kosmorama
Box270nyt