Palladium, portrætfilm og digitalisering

06 december 2017 / Kosmorama

06.12.2017. I sensommeren 2017 lukkede filmselskabet Palladium og DFI overtog rettighederne til Palladiums bagkatalog og en anseelig filmsamling. Det markerer Kosmorama med en oversigtsartikel om Palladiums historie. Så vender vi os imod filmportrætter af kendte personer, og runder af med historien om, hvordan forskellige digitale udgivelser nok har genoplivet Dreyers kammerspil Michael (1924), men samtidig giver omgangen med originalfilmen grund til panderynker.

kos270-palladium-laulau770x380
Lau Lauritzen, Carl Schenstrøm og Harald Madsen på optagelser. Trekløveret lavede 30 Fy og Bi-film for Palladium.

KOSMORAMA #270: Med tre nye artikler byder Kosmorama på et overblik over Palladiums historie, ser nærmere på dokumentariske portrætfilm om kendte personer og kaster et kritisk blik på digital genudgivelse af Dreyers Michael.

kos270-nyt-fyogbi-150cut

Historien om Palladium

Jannie Dahl Astrup


Få et overblik over et af dansk filmhistories store selskaber, Palladium, som gennem sine næsten 100 år stod bag både Fy & Bi, Dreyers største værker og stribevis af sengekantsfilm.

kos270-nyt.tintinogmig-150cut

Beyond Fame and Fortune: Analysing Three Complex Documentary Portraits

Helle Kannik Haastrup


Hvordan kan celebrity-teori belyse dokumentariske portrætfilm om kendte personer? Det ser Helle Kannik Haastrup på i denne artikel med afsæt i tre af slagsen: Svend (2011), Gambler (2006) og Tintin et moi (2003).

kos270-nyt-michael-150cut

Carl Th. Dreyer’s Michael: Digitalization and the Rediscovery of a Classic Kammerspiel-Film

Stephen Larson


Den genoplivning af glemte værker, der ofte følger af digitale udgivelser, er emnet for Stephen Larsons artikel, som kaster et kritisk blik på, hvordan forskellige digitale versioner af Dreyers Michael (1924) omgås originalfilmen.

God fornøjelse med læsningen!

Kosmorama
Box270nyt