Kosmorama 240 / vinter 2007

240-forside
Kulturmøder

Sammenstødet mellem forskellige tænkemåder og adfærdsmønstre er ofte selve det stof, som gode filmfortællinger er gjort af. Her er energier, potentialer og et bredt spektrum af mulige konsekvenser i spil: fører mødet til magtkamp, synergi-effekt, hierarkidannelse, aha-oplevelser eller en net tilbagevenden til status quo?

Når møderne er forankret i noget så abstrakt og samtidig fasttømret som kultur (hvad enten den så er lokal, national, mental eller noget helt fjerde), forstørres dramaet nærmest per definition. Og når filmmediet overfører virkelighedens kulturmøder (både de reelle og de forestillede) til et lærred eller en tv-skærm, indebærer det udvælgelse og vinkling, hvorved ikke alene møderne, men også deres repræsentation giver stof til debat: hvem bør eller kan fortælle hvad, og hvordan? Når kulturer mødes på film, sker det således ofte i et krydsfelt af kunst, kritik, etik og politik.

Dette nummer af Kosmorama sætter fokus på flere slags kulturmøder. Både dem, der udspiller sig foran kameraet, dem, der kan opstå, når publikum og filmskaber har væsensforskellige kulturelle baggrunde, og dem, der undertiden udspiller sig bag kameraet.

Vi begynder i Danmark, hvor vi med Eva Jørholt som rejsefører tager en tur gennem den nationale filmhistorie - fra 1930ernes homogene nationale fællesskab til vor tids multietniske og multikulturelle samfund - på jagt efter tendenser og brudflader i dansk films skildring af 'de fremmede’.

Herpå et hop over Øresund til Sverige, hvor Olof Hedling tager et kritisk livtag med vort broderfolks tendens til at skildre indvandrere i et forsonende lys. Og fra det politisk korrekte Sverige til Frankrig, hvis tidligere koloniundersåtter og nuværende indvandrere har glimret ved deres fravær på den stolte filmnations biograflærreder - indtil indvandrerne selv begyndte at lave film. Kamel Benkaaba giver en introduktion til den såkaldte 'cinéma beur’.

I Holland førte mødet mellem ateistisk film-frisprog og islamistisk ekstremisme i november 2004 til, at en ung marokkaner myrdede filminstruktøren Theo van Gogh på åben gade. Karsten Fledelius fortæller om den film, som udløste mordet, og om den religionspolemik, der fulgte.

Anderledes ublodigt gik det for sig, da den socialistiske bonde- og arbejderstat DDR i 1989 lod muren til det daværende Vesttyskland falde efter et halvt århundredes adskillelse. Louise Voss Bendixen tager temperaturen på tysk films fremstilling af det tysk-tyske kulturmøde.

Under Første Verdenskrig emigrerede en københavnsk maskinarbejder til USA, hvor han steg til berømmelsens tinder som stumfilmstjernen Karl Dane. Laura Balogh Petersen fortæller den eventyrlige og tragiske historie om Karl Danes møde med Hollywood - og om hans mangelfulde beherskelse af det engelske sprog, der blev fatal, da filmen fik lyd.

Sprogvanskeligheder er også et omdrejningspunkt i Sofia Coppolas Lost in Translation, som gjorde tykt grin med de sære japanere. Hiroko Sasaki har undersøgt, hvad japanerne mente om filmen, og også set nærmere på den særlige markedsføring af den i Japan. Svaret er ikke så entydigt, som man måske umiddelbart kunne tro.

Vi bliver i både det japanske og det transnationale, når Johan Kjeldgaard-Pedersen ser på de kulturelle transformationer af Dashiell Hammetts hårdkogte kriminalroman Rød høst - som danner forlæg for Kurosawas samuraifilm Yöjimbö, der efterfølgende blev omformet af italienske Sergio Leone til den legendariske spaghettiwestern En nævefuld dollars, for at ende hjemme i Texas med Walter Hiils Last Man Standing.

Ørkenen: et stykke knitrende mineralsk natur, men i kraft af sin mytiske tiltrækningskraft også ramme om en helt særegen kultur. Anders Graver Jensen, som for tiden arbejder på en dokumentarfilm om ørkenfascination, reflekterer over forholdet mellem menneske og geografi, over hvad det er ved ørkenens rum, der altid har draget og fascineret, og over, hvad vi bruger ørkenen til i vores filmiske fortællinger.

Også Mette Knudsen leverer en personlig beretning - om arbejdet med og baggrunden for filmen Den hemmelige smerte, der sætter fokus på kvindelig omskæring i Afrika. Og Trine Hansen beretter om det transnationale filmprojekt Steps for the Future, hvor afrikanske filmskabere og vestlige konsulenter arbejdede sammen om at lave en række film, der skulle give de hiv-smittede i det sydlige Afrika et menneskeligt ansigt.

Vi slutter, hvor vi begyndte, nemlig i Danmark, hvor Eva Novrup Redvall demonstrerer, at kulturmøder sagtens kan udspille sig i selv ganske små enklaver af et nationalt fællesskab - her Den Danske Filmskole, hvor den såkaldte screenwriting-kultur i 1990erne gjorde sit indtog i det, der tidligere var en udpræget auteur-kultur. Mødet var ikke smertefrit, men det blev en væsentlig faktor i dansk films efterfølgende optur.

Temaet for næste nummer, som udkommer i sommeren 2008, er krig og soldater på film.

KOSMORAMA 240

Læs hele tidsskriftet i fuldskærmsvisning
Klik på billede - eller vælg mobilvisning
Download PDF

Indhold