Kosmorama 226 / vinter 2000

226-forside
Historien på film

Filmen har fra begyndelsen haft et godt øje til Historien, for Historien - med hele dens kompleks af magtfulde skikkelser og betydningsfulde begivenheder - har noget, fiktionsfilmen godt kan bruge. Spillefilmen har dog så godt som aldrig blot til formål at belyse og analysere en historisk begivenhed. Det har mere været dokumentarfilmens ambition. Spillefilmen nærmer sig næsten altid historien med en bagtanke.

Det kan dreje sig om at bruge Historien som en guldgrube, der giver fri adgang til effektfulde handlinger, fulde af dramatik og fascinerende skæbner (jf. Jeanne d ’Arc, Titanic); det kan også dreje sig om at bruge Historien som en nostalgisk retro-baggrund for en romantisk handling, et stemningsfuldt miljø eller en eksotisk setting som profilerer en ‘almengyldig’ fortælling (jf. Borte med blæsten); eller det kan dreje sig om at benytte Historien som en slags allegori for nutiden, ved f.eks. at fremstille aktuelle ideologier og politiske holdninger draperet i en historisk forklædning, sådan som det især kan iagttages i mellemkrigsårenes diktaturstater, hvor ikke bare filmen udnyttede Historien, men også Historien udnyttede filmen (jf. Alexander Nevski, Jøden Süss). Men ikke blot kan filmen tage historiske emner op, den vil tillige altid være en del af Historien - som en afspejling af de historiske forhold, den er et produkt af. Dette nummer af Kosmorama ser på en række møder mellem filmen og Historien, en række illustrationer af det gensidige forhold.

Ebbe Villadsen gennemgår de danske spillefilm om den tyske besættelse fra Den usynlige Hær til Drengene fra Skt. Petri. Helle Kannik Haastrup giver en rundvisning i de talrige fiktionsbehandlinger af Titanic, både i litteratur, teater og film - med særlig fokus på Camerons Titanic. Karsten Fledelius ser på en håndfuld film fra Mussolinis Italien, Stalins USSR og Hitlers Tyskland, hvor regimet bevidst udnytter den historiske genre som redskab for aktuel propaganda. Casper Tybjerg analyserer en lang række filmiske fremstillinger af Jeanne d’Arc-skikkelsen fra Cecil B. DeMille i 1916 til Luc Besson i 1999. Johannes Riis behandler med udgangspunkt i Gladiator den ‘romerske’ film. Palle Schantz Lauridsen skiller digt fra virkelighed i DRs tv-serie Edderkoppen. Og endelig giver Eva Jørholt en panoramisk oversigt over den vestlige fiktionsfilms - oftest frit fabulerende - fremstilling af Afrikas historie.

Kosmoramas næste nummer kommer til sommer og bliver en håndbog om trendsættere og nye stemmer i tidens film.

Redaktion/Kosmorama 226: Peter Schepelern (ansvarshavende), Eva Jørholt (redaktør af dette nummer), Dan Nissen.

Forsiden: Gladiator, Jøden Süss.

KOSMORAMA 226

Download PDF

Indhold